Én lang følelsesmæssig tumletur med uendelige bekymringer om hvorvidt hun spiser godt nok, sidder bleen rigtigt? ligger dynen for tæt om hende? trækker hun vejret? hvad med alt det gylp? hvad hvis hun pludselig ikke kan få luft?
Inat formåede jeg at vågne to gange med følelsen af at jeg havde hende liggende i ammepuden på min maven. Den ene gang lettede panisk mærkede jeg rundt om mig på dyne og seng, mens jeg mumlede spurgte: hvor er hun? Jeg kan ikke finde hende, hvor er hun? Indtil min kæreste hurtig som en ninja rejste sig på albuen ved siden af mig, mærkede og hurtigt sagde: "hun ligger i vuggen."
Få timer efter vælger hun så at skyde en prut efter mig (læs, babybæ) Sådan er der så meget.
Som et dejligt lettende (både for mor og barn) langt måltid sidst på eftermiddagen, og de små veltilpasse smil, hendes krængen hovedet bagover mens hun synker midt under amningen, hendes lille trutmund hun laver når der er en prut/babybæ på vej, måden hvorpå hun ligner en lille elf med hendes mandelformede øjne, let små strittende ører og dybe blå øjne. Og så laver hun nogle skægge ansigtsudtryk en gang imellem med rynket pande, der minder om hendes fars, og hendes tænksomme måde at holde hånden under hanen.
Hun er helt inde under huden på mig på en måde jeg kan ikke beskrive. Det er som om at måden jeg ligger på i sengen, synker og alt muligt andet er hendes udtryk - også ligger både Frank og jeg og siger smålyde halvt i søvne når hun blupper og blopper.
Alt er nyt, fuldstændig komplet overvældende og for første gang - selv det at gå tur med barnevogn, og sidde i autostol. Hun tager det roligt, fuldstændig roligt - det er kun moren der er nervøs. Heldigvis bliver de små bitte bitte babyskridt nemmere dag-for-dag.
(I skrivende stund lyder det nok en del mere optimistisk end jeg føler mig)
 |
| Første selfie med mor og far på fødestuen |
 |
| Får en lur i vuggen på barselsstuen... |
 |
| ...men det bedste sted at sove er i fars arme |
 |
| Hjemme i egen seng, som tog lidt tilvænning |
 |
| Første barnevognstur |
 |
| Klar til første bad |
 |
| Søndagsaften hygge |
Det lyder hårdt og helt fantastisk - skøn billedstorm.
ReplyDelete- Anne