Her finder du en samling af alle posts der omhandler det at have en lille baby og være mor
*
Ja, vi er i fuld sving med dårlige vaner*
Så jeg sidder i sofaen og syer legeklodser færdige til EM. Hun ligger ved siden af og sover. How I Met Your Mother kører på tv’et – igen. Og tanken slår mig, at jeg har et usselt liv. Virkelig usselt og trist. Sådan et rigtigt jeg-spilder-mit-liv liv.
Vores dage (mine og Ems) består af Go’morn danmark, morgenmad, moren i bad, så enten babysvøm, mødregruppe eller babyrytmik og eftermiddage og aftner er timelange tv-seancer med hæklerier, chokolade og en meget træt og sløv mor.
Dét er et usselt liv. Især i betragtning af at EM snart bliver 5 måneder, og jeg slet, slet, slet ikke er så aktiv, som jeg mente jeg burde være på det her tidspunkt. Jeg havde vitterlig en forestilling om at jeg både løb, udførte yoga, pilates, legede og sang og al muligt med EMsen. I stedet sker der ingenting. Jeg er simpelthen så træt, sløv og ugidelig sidst på eftermiddagen. Trætheden kan selvfølgelig, meget logisk, skyldes at jeg ikke spiser noget sønderligt. Yoghurt om morgenen, som faktisk er en ret sund portion, og så aftensmad – som for det meste er genvarmet mad fra fryseren. Hvis jeg får et stykke rugbrød i løbet af dagen, så er det mere undtagelsen end reglen. Hvad jeg i stedet spiser er mørk chokolade, M&Ms, Marie-kiks og kaffe. Faktisk så meget kaffe at jeg nu ikke kan starte dagen med kaffe, og højst kan drikke 2 kopper om dagen, ellers bliver det for stærkt og jeg for koffeinskæv. Vand får jeg heller ikke meget af faktisk. 1-1.5ltr, og jeg plejede at drikke 2-3ltr.
Det er ikke noget under at jeg er træt, udkørt og udmattet, når klokken slår sen eftermiddag. Desværre går det ud over Ems, som blot ligger på min skulder eller legetæppe. Og jeg burde virkelig lave en masse leg med hende. Synge, danse, lave squads, mavebøjninger, planken – whatever med hende. I stedet er jeg i fuld sving med at lære hende om tv-dinners og trøstespisning... (jeg lader prikkerne stå eftertænksomt)
(Jeg ved ovenstående er sat meget på spidsen, for vi hygger os i sengen om morgenen, går ture med barnevognen (hvis vi da skal noget), pjatter og putter - men det er ikke langt fra virkeligheden - true story.)
*
EMs onsdag
Jeg vågner kl 6. Mor er lidt doven, så vi putter 20min i sengen. Men jeg er sulten så kl 6:30 får jeg mam. Mor har sin kaffe og vi ser go'morn Danmark. Fra ca. halv8-lidt over 8 leger jeg på legetæppet og mor ordner. Hun laver os noget mærkeligt noget med en lilla måtte og op og stå og bøje og bukke og strække. Jeg sender hende en knockle.
Nu begynder jeg at blive lidt træt, så mor nupper mig, og jeg genkender Peter inde på puslebordet. Vi vasker og pusler og jeg griner og griner og griner da mor vasker mine hænder. Men men men så skal jeg ha tøj på igen, og øv, det kan jeg ik lide. Kl8:35 putter jeg ved mor inde i stolen og nøj, jeg er træt og falder hurtig i søvn.
Snydt snydt, for jeg er 'absolut' ik træt men nok sulten så jeg spiser lidt mere og mor prøver at putte mig igen. Men nej nej nej, jeg VIL IKKE sove (selvom jeg er dødhamrende træt) og overgiver mig først da mor putter med mig inde i mor og fars seng.
Mmhrr… strækker mig og vupti! vågner ved mor og momse ligger hos mig. Momse og jeg pusler, og Mette Sundhedsplejerske kommer. Jeg får noget mam og Mette Sundhedsplejerske kigger på mine knopper og røde område. Jeg har ikke lagt mærke til noget, men mor er åbenbart bekymret. Mette Sundhedsplejerske vejer mig, måler mig og jeg er en STOR pige nu: 64cm og 6150gram og 40,5 cm om hovedet. Vuhuu!
Så leger jeg lidt på legetæppet og sludrer med fåret indtil mormor kommer hjem og de spiser frokost mens jeg sidder og snakker med ved siden af. Jeg må lære at lade være med at gabe for mormor ser jeg er træt og putter mig. Hun havde ret, jeg var træt.
Kl. 15:10 vågner jeg igen, og ligger med momse i barnevognen og bokser til kylling og uro og hvad jeg ellers kan ramme. Jeg er frisk og snart klar til mam.
Kl15:30 får jeg mere mam af mormor.
Sover lidt mere, leger lidt mere, pusler lidt mere og vupti, så ligger jeg på maven mens mor laver mad til mig. Det er okay at ligge på maven meeeen jeg er sulten og gider ikke, også får jeg mad kl 19:30 og inden længe falder jeg i søvn. Indtil mor fjerner flasken vupti så er jeg vågen igen, men åhh, jeg vil så gerne sove og giver mig hen til sidst.
Kl22:30 *strækker mig* go morn jeg er oppe! Hænger lidt på mor, også pusler vi og spiser mam igen. Nøjs, jeg falder hurtig i søvn.
Godnat, Verden!
*
Et babyhjem i billeder
Når man kommer ind i et hjem, så kan man hurtig danne sig et indtryk af hvad det er for et hjem og hvem der bor der. I et børnehjem er der altid små spor rundt omkring af børn, nogen hjørner er pæne, nogen hjørner er knap så pæne. Her er et par billeder fra vores hjem :) 
*
3 måneders fest
I mandags var det 12uger siden at Emilia Marie kom til verden. Og selvom hun først fylder hele 3 mdr den 12. august holdte vi en lille 3mdrs fest med kusinerne og mormor.
 |
| Sjove Laura |
 |
| Verdens bedste barnepige |
 |
| Kage skal der til en rigtig fest - med masser af pynt |
 |
| Legekammerater - selvom Prutter ser lidt skeptisk ud :) |
 |
| Momse, kusine Sofie, vores bedste ven Peter og Prutter |
 |
| En dejlig Sofie med Gylpe-Prinsessen |
 |
| Vi finder altid skægge ting på tur |
 |
| En dejlig dag med masser af sjov |
*
Home alone Mom I
Søndag 15. juni 2014
Amme, klynk, skrål, hængebarn, frk umulius, puttehøne, amme, amme, amme, tomme bryster, modersmælkserstatning
Mandag 16.juni 2014
Sovetryne 00-7:30, Momse og Manse, rundt-på-gulvet-mama i kvickly, oprydning, gå tur, hæklet
Tirsdag 17. juni 2014
Kiropraktor, doktor Finn, gå tur, mama snak, urolig, bademus med prut i, tomme bryster, sutteflaske
Onsdag d. 18.juni 2014
Nem og dejlig, brunch hygge, passet af tanterne, mig og min sut, far hjemme igen
*
Uge 4: min partner in crime, mamaparfume og søvnmangelJeg har fået en ny aller bedste ven! Han hedder Stofble. Han er med mig overalt, enten henslængt over skulderen eller i hånden eller i tasken eller i barnevognen. Faktisk er han oftest flere steder på én gang - lidt af en egenskab at have. Han kommer mest i hvidt, men jeg kunne godt tænke mig han kom i flere farver, så jeg kan farvekoordinere med Lillepruttens outfit. (Jaja, det kan godt være vi kun sover 3 timer af gangen, gylper over det hele og morens nye parfume hedder Eau de Babygylp, men trendy skal vi se ud - både mor og barn. Mest barn, hun har federe tøj end jeg har.) F.eks havde hun en grøn body på, hvide strømpebukser og toppet med lyserød stofble - til hun selvfølgelig havde overgylpet det tele i løbet af formiddagen.
Før jeg selv blev en barnevognsgående mor dømte jeg andre barnevogns-trissere for at gå med høretelefoner på, imens baby ligger og bliver vugget (for hvordan pokker havde de tænkt sig at kunne høre når den lille er ked af det?!?) Nu har jeg selv opdaget hvor rart det er at gå med lidt musik i ørerne, når man alligevel trisser rundt. Det virkede nærmest som om jeg ikke have hørt musik i evigheder! Ahh… dejligt :)
Også er Hvedebrødsdagene forbi… officielt ovre, slut prut, den virkelige virkelighed har banket på i form af træthed, umættelig træthed. Søvnmanglen har indhentet mig, og ikke kun den, men udsigten til afbrudt søvn, dét at vide hun vågner midt om natten, og hvis jeg er heldig kun én gang. kl. 2-3 er det værste tidspunkt, hvorimod kl 4 faktisk er okay, for så er det lyst og praktisk talt dag.
Men når hun vågner om natten, puhh… Jeg er begyndt at måtte kæmpe mig vågen. Jeg er seriøst begyndt at overveje i de tidlige morgentimer, når hun er klar til endnu en omgang lækker mælk, at give hende flaske, så Frank kan give hende mad - og jeg kan sove. Som forleden, hvor hun havde spist kl 19, kl 20:30 og var urolig kl 21, og Frank vovede at indikere at hun nok var sulten - nårh, hvor blev jeg gal og spruttede: “så synes jeg fandme du skal give hende noget mad!” Er ikke sikker på jeg bandede, men det understreger en pointe. 10 min efter sov de begge to så dejlig sødt i sofaen - og jeg ulmede lidt videre i min træthed.
Gode mor-følelser:
Når hun smiler lige inden hun falder i søvn.
Når hun falder i søvn på brystet, og man kan mærke hun er hel tryg og tilfreds. Mmh...
Dårlige mor-følelser:
Når jeg facebooker den mens hun ammer
Eller ‘glemmer’ at holde øje med hende fordi jeg bliver optaget af tv’et.
Det fedeste citat jeg har hørt: “Det er deres verden. Vi lever bare i den.”
*
Små noter fra uge 3 i mama-verdenen...
...med små, ærlige hemmeligheder.
Mandag:
Frank er afsted for at ordne konfirmations tale til tvillingerne. Jeg har badet EM alene for første gang. Det var hun ikke lige klar på, men har fået hende til at falde til ro igen og så stener jeg på sofaen til tv'et...
Klokken er ikke helt gå i seng tid for EM vil nok have mad inden længe, men alligevel ligger jeg i sengen klar til at læse i en bog og tænker: 'Gad vide om det er sådan mine aftner vil være i fremtiden, når skatter er taget til Norge for at arbejde? Helt rolige og stille, lettere kedelige...'
Natten til tirsdag:
'For helvede, skal du snorke sådan?!' Fuck, hvor er han nedern bare at kunne falde i søvn, mens jeg ligger her ved siden af med øjnene åbne og max lytteopmærksomhed på vuggen, som ikke falder til ro. Hvordan kan han ikke høre hende? Og jeg ved hun ikke en gang græder. Sådan rigtigt ihvertfald.
Hun sover fra kl 1-5. Hold da op, er natten allerede gået? Hun får bryst liggende i sengen og vi falder i søvn igen.
Tirsdag:
Facebook status update: 'trodser tårer under huden, frygten for Em vågner og er utrøstelig, at jeg blir øm i muskler end ikke et marathon kan vække og går en god alng tur ned i byen. Viva la barsel og babyliv.'
Hurra! Klarede både babylounge, visit hos brillepigerne og den længe ventede isvaffel med vaniljeis, jordbær, pistacie, flødeskun, syltetøj og flødebolle. Var dog lige ved ikke at få den, da jeg havde glemt at de ikke tager dankort i isbutikken. Gisp! Hvis det havde været om formiddagen tror jeg at jeg var brudt ud i tårer. Aldrig nægte en nybagt mor noget. Vi kan være tikkende bomber.
Er øm til aften men intet i forhold til hvad ventet. Jeg kan da rejse mig op. *armene over hovedet i sejrsrus* Underliv/bækkenbundsstatus: det går fremad.
Min skatter har levet et liv før mig. Og jeg ser billeder som screen saver på hans computer fra dét liv før mig, som jeg aldrig bliver en del af. Og puh! galgen kan vælge op i mig fordi jeg tror jeg er helt ude af... ja, hvad ved jeg ikke. Indtil der toner et billede frem af mig, hvor hans søn også er på. Og et senere kun med mig. Plus en masse andre billeder fra alle dele af hans liv, og det går op for mig at det ikke er en demonstration af hvad jeg ikke er en del af, men blot en hel række af billeder fra hans liv. At være den nye, den ekstra, det nye liv er ikke altid ligetil.
 |
| Onsdags morgenhygge |
Onsdag:
Idag har ikke været nem. Selvom vi havde dejlig morgenhygge i sengen alle tre. Jeg har slet ikke kunne finde ud af hende. Men jeg har heller ikke været rolig, tror jeg. På en måde både frustreret over at hun idag ikke var nem og samtidig nærmest savnet bare at ligge ved siden af hende i sengen. Det er ligefør jeg ser frem til natteamningen for hun kan ligge i sengen sammen med mig.
Imorgen er en ny dag med mosteren på besøg og masser af hygge.
Torsdagsbilleder fra en lang tur i solen og den kolde vind :)
 |
| Moster og os på hyggetur |
 |
| Søstre |
Fredag:
Er ved at være klar og frisk til at komme igang igen med løb, og alle andre småsysler. Sådan lige pludselig opdager jeg at jeg er ved at være tilbage til 'mit gamle jeg', når jeg begynder at få lyst - og ikke mindst overskud til at lave andre ting.
Opdager også at jeg må have fokus på Lilleprut og små barselshobbyer for at holde gyllen indenfra ud. For jeg er godt nok fyldt med gylle/galle og væmmelse over mig selv i denne uge over Franks - mangler et godt ord her: 'gamle' familie.
Adr badr, troede alle de følelser blev fortid da EM kom til, men 'tilbage til mig selv' betyder måske også 'tilbage til gamle følelser'? Adr badr, for en galle! Jalousiens gamle heks vil sgu' have han er her hos mig og EM hele tiden, istedet for at jeg skal være udelukket. (Ja, mig - jeg tillader mig at være så egoistisk, selvom jeg er blevet mor) Adr badr, jalousi er grimt. Og det er ingen grund ting jeg føler det. Han er jo her hos mig, og selvom jeg så et fedt postkort med skriften 'Fuck din fortid jeg er din fremtid, så er der også bare et andet liv for ham, hvor vi/jeg ikke er med. Ad, ad, adr badr!
...faktisk vil jeg have at de alle sammen skal være hér, både Frank, Camilla og David og Christina, så vi kan være en familie - og jeg ikke skal være ensom. Sådan. Nu er det sagt. Sådan er det. Hudløst ærligt.
 |
| Fredags hygge i solen på havnen |
Ugen fantastiske godt-for-mig-selv-oplevelse:
Har meldt mig ind i en facebook-gruppe for mødre. Et helt fantastisk sted, hvor alle er glade, positive, hjælpsomme og alle i samme båd. Elsker det!
Ugens chok opdagelse:
Ensom! Jeg er ensom.
Det er ensomt at være alene på barsel med en Lilleprut. Glæder mig mødregruppe-livet starter. Og babysvøm. Og salmesang. Og løb. Og yoga. Og at hun bliver ældre så vi kan flere ting. For jeg er jo ikke ensom, jeg har jo hende der Prutfisen lige ved siden af, som jeg kan synge og læse for. Onsdag dansede vi, og glæden sprudlede simpelthen i brystet på mig. Og jeg kan mangle hende så meget jeg bare har lyst til at ligge med hende på sengen - og sove.
Ugens chok-oplevelse 2:
EM bliver tre uger. Tænkte for 10-14 dage siden at når vi nåede 4 uger så var alt nok gået ok og jeg ville have styr på det. 1 måned var mit holdepunkt midt i al frustrationen og magtesløsheden over hvad alt det her mor-halløj nu var for noget. Nu er hun blevet 3 uger + et par dage, og jeg kan slet ikke tro at hun om lidt er fire uger! Tiden går pludselig så hurtigt.(og jeg har allerede rimelig godt styr på det *klapper mig selv på skulderen*)
*
Uge 2 - ja, det blir nemmere
Nu er uge 2 ved at gå på hæld, og når jeg tænker på at vi for 14 dage siden lå på sygehuset med smertende veer og opgivenhed, hyggelige samtaler med jordemødrene og en fantastisk epidural, så har jeg den største sympati (og respekt) for de kvinder, som i skrivende stund er igang med selv samme omgang.
Hovedemnet for uge 2 må være, at NU begynder der at komme styr på det. Som skatter sagde forleden, så er "vi ved at finde balancen igen." Så sandt, så sandt. Man kommer altså ikke bare ud på den anden side, fyld af overskud/overblik, styr på det og helt tilpas i sin rolle.
Dér hvor tingene pludselig tog en mere positiv drejning for mig, var i onsdags, hvor der var barselsbesøg af gymnasiedamerne. Som simpelthen var en SKØN oplevelse og hvor jeg pludselig hører mig selv GRINE! Ikke at jeg ikke har smilet de andre dage, men det må være den følelse af at jo, der er stadig ting som er de samme, selvom man har presset et menneske ud af ens hellighed. (Dog var tudeturene ikke forbi, for tudene løs onsdag aften - og igen fredag, men det er en anden snak med de tudeture)
Onsdag var også den dag, hvor terminen egentlig lå, og som skatter sagde, så har Emilia bare misforstået rækkefølgen af tallene. Hun har hørt 1-2 istedet for 2-1 da terminen blev sat :)
Så kom torsdag hvor Lilleprutten og jeg var til hørescreening (helt selv, i autostol og audi) hvor alt gik perfekt! Og som nogen måske kender mig godt nok til, så kan jeg blive lette usikker når jeg skal køre en ny bil :) Min mor kom på besøg hele dagen, sammen med Manse (familiens vagthund), og fik da tid til kaffe på altanen inden sundhedsplejersken kom, og muffin og kaffe (igen) inden de vendte snuden hjemad mod Fuglefarmen.
Sundhedsplejersken var igen ganske tilfreds med Lillepruttens udvikling, som er vokset 1.5cm og taget 255gr på én uge. Samt vi fik et A for at løfte hovedet fint hvor til jeg svarede: "Dejligt! Vi samler også på A’er.” Når sundhedsplejersken er glad, tilfreds og fortrøstningsfuld, så glemmer man alt om at man kan synes man er ganske uduelig i nogle stunder.
Fredag gik Lilleprutten og jeg fortrøstningsfulde en lang gåtur med barnevognen ned efter ammeindlæg, D-dråber og handle. En herlig tur i solskinnen langs nogle stisystemer, som jeg ikke anede var her, men som jeg har savnet da der ikke er meget sjovt i at gå langs store veje. Dog må jeg indse at min krop ikke er klar til lange traveture med en barnevogn fyldt med indkøbsvarer, for arv, for H… mit underliv er smadret senere på dagen! Og jeg er ikke engang blevet syet! Knib, knib, knib! for guds skyld! er min eneste tanke. Der er simpelthen en muskulatur der trænger til at blive styrket på alle leder og kanter. Så nu er det slut med meget lange gå-ture, og hellere en masse små og dejlige stræk og knibeøvelser.
Små ting der gør de trætte timer overbærelige:
At blive skyllet til i en bølge af babygylp
Små sjove ansigtsudtryk i det lille ansigt
At vi næsten kan se hendes hår gro
Hendes små smil der begynder at komme
De meget opmærksomme øjne der kigger rundt
At kigge ned i barnevognen, og bare blive hamrende stolt over at dét der lille væsen: Hun er dælme bedårende!
 |
| Dejlige tanter |
 |
| EM og onkel Manse |
 |
| Far og datter - ZzzZzz... |
 |
| En glad førstegangsmama med overskud |
 |
| "Hun er fandme bedårende!" helt øm og glad om hjertet |
 |
| Sjov i sommerhus med kusinerne |
 |
| Søndagshygge med tante Camilla: Altid god til at lette prutter :) |
*
Tanter på visit
Onsdag var gym-damerne på babyvisit. Og hold op hvor var det guf for sjælen for en førstegangsmor. Jeg grinede og grinede og igen røg vores snakke overalt fra selvfølgelig fødslen (og som tante O sagde, så fik jeg det ik til at lyde sønderlig tiltagende. Niksen biksen, jeg lægger ikkefingre i mellem: det gør ondt. Smerte får en ny betydning. Men nok om det) hen til aldrende kropstegn og andre sjove ting.
Hyggeligt var det på en måde som fuldstændig ladte de lidt slidte, grådlabile nerver op for mamaen her.
*
Hov, der er en baby på maven, træthed, glæde, taknemmelighed over jordemødrene, overskud, begynde at føle mig som mor mere dag-for-dag, hvordan gør jeg, fumlerier, frustration, panik, grædeture, hvorfor græder du, tilvænning, ro, opdage hende...
Én lang følelsesmæssig tumletur med uendelige bekymringer om hvorvidt hun spiser godt nok, sidder bleen rigtigt? ligger dynen for tæt om hende? trækker hun vejret? hvad med alt det gylp? hvad hvis hun pludselig ikke kan få luft?
Inat formåede jeg at vågne to gange med følelsen af at jeg havde hende liggende i ammepuden på min maven. Den ene gang lettede panisk mærkede jeg rundt om mig på dyne og seng, mens jeg mumlede spurgte: hvor er hun? Jeg kan ikke finde hende, hvor er hun? Indtil min kæreste hurtig som en ninja rejste sig på albuen ved siden af mig, mærkede og hurtigt sagde: "hun ligger i vuggen."
Få timer efter vælger hun så at skyde en prut efter mig (læs, babybæ) Sådan er der så meget.
Som et dejligt lettende (både for mor og barn) langt måltid sidst på eftermiddagen, og de små veltilpasse smil, hendes krængen hovedet bagover mens hun synker midt under amningen, hendes lille trutmund hun laver når der er en prut/babybæ på vej, måden hvorpå hun ligner en lille elf med hendes mandelformede øjne, let små strittende ører og dybe blå øjne. Og så laver hun nogle skægge ansigtsudtryk en gang imellem med rynket pande, der minder om hendes fars, og hendes tænksomme måde at holde hånden under hanen.
Hun er helt inde under huden på mig på en måde jeg kan ikke beskrive. Det er som om at måden jeg ligger på i sengen, synker og alt muligt andet er hendes udtryk - også ligger både Frank og jeg og siger smålyde halvt i søvne når hun blupper og blopper.
Alt er nyt, fuldstændig komplet overvældende og for første gang - selv det at gå tur med barnevogn, og sidde i autostol. Hun tager det roligt, fuldstændig roligt - det er kun moren der er nervøs. Heldigvis bliver de små bitte bitte babyskridt nemmere dag-for-dag.
(I skrivende stund lyder det nok en del mere optimistisk end jeg føler mig)
 |
| Første selfie med mor og far på fødestuen |
 |
| Får en lur i vuggen på barselsstuen... |
 |
| ...men det bedste sted at sove er i fars arme |
 |
| Hjemme i egen seng, som tog lidt tilvænning |
 |
| Første barnevognstur |
 |
| Klar til første bad |
 |
| Søndagsaften hygge |
*
Amme, amme, nam mam...der er en grund til amme og mam falder så godt sammen: mad i stride strømme. Og jeg mener i stride strømme. Da først mælken var løbet til, måtte jeg have en stofble over brysterne for ikke at dryppe mælk ud over det hele. Enkelte gange virkede det som om at EM dårligt nok behøvede at sutte for at få mælk! Sådan er det vel de dage mælken løber til. Ihvertfald ser mælkebølgen ud til at have artet sig, men ammeindlæg må der til - især når vi skal ud. Fredag blev min cardigan venligt løftet på plads af en anden ammende mor til en fødselsdag.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, min bare
Forvirrende, det er hvad det er. På barselsstuen havde vi en del forskellige sygeplejersker, og de fleste var rimelig rolige omkring amningen, og bekræftende i at det gik. Så jeg syntes at jeg nogenlunde havde styr på det, indtil vores udskrivningssamtale, hvor jeg blev endnu mere usikker på om jeg gjorde det rigtige og om hun fik nok! Og som ofte nævnt alle steder hvor man læser om amning: så er panik ikke et godt udgangspunkt for succesfuld amning.
Min indgang til amningen har hele tiden været en positiv "selvfølgelig, det er intet problem"-indstilling, samtidig med at hængte jeg mig meget i at hun suttede effektivt i minimum 10 min og fik mad min. 8gange! Onsdag og torsdag sad jeg faktisk med uret for at holde øje, men da hun lynhurtig har været faldet i søvn, når hun fik bryst har det ikke været muligt at give hende minimum 10 minutter mam. Panik!
Det var faktisk først dagen efter vi kom hjem, da sundhedsplejerske kom på besøg, at jeg blev en smule beroliget, fordi hun fortalte, at jeg ikke kunne forvente en rutine endnu - slet ikke, faktisk. Jeg kunne godt prøve at indarbejde én, men indtil videre, så ville der ikke være nogen rutine. EM havde da også taget 4 gr på, hvilket er eminent, da nyfødte ofte taber sig den første uge. Så selvom jeg var så usikker på om hun fik nok, så fik hun altså hvad hun skulle bruge. UG til os :)
Så Sundhedsstyrelsen og deres anbefalinger kan de, for min skyld, putte hen hvor peberet gror. Det er uden tvivl en god idé med retningslinjer, men jeg har manglet at blive bekræftet i at det ikke er sikkert baby sutter i lang tid, hold hende til og brug tid på at lære hendes udtryk at kende. Istedet for at tænke i tid og hyppighed. Det skabte så meget rører i mig, at jeg faktisk har grædt i afmagt over at jeg ikke kunne få hende til at spise mere. Og igen, en rolig mor er vigtig for god amning.
Så hvis jeg skal give ammeråd videre så er det at, ja, brug anbefalingerne som rettesnor, men glem alt om tid og hyppighed, og se istedet på dit barn og dens reaktioner efterhånden som ammedagene skrider frem. Det gør det meget mere afslappet, og meget nemmere for baby at amme og slappe af. Det beroligende ihvertfald mig da jeg lagde uret væk og istedet bare kiggede på EM.
Mine ammeråd
Ro, Tid og Kig... og mere kig, kig, kig...
1. Lyt og kig på baby.
Jeg sad med telefon og tv, fordi jeg troede jeg sagtens kunne håndtere begge dele. Men opdagede at jeg havde meget bedre styr på hvor meget hun fik at spise hvis jeg holdte fokus på hende.
2. Tag dig tid - masser af tid.
Det er gået op for mig at 5 min. er en del længere tid end man tror, når det drejer sig om at sidde stille.
3. Bevar roen.
Gå ikke i panik bare fordi baby ikke sutter så meget i starten. Der gik 5 dage førend EM faktisk tog rigtig fat, og det faldt pudsigt nok sammen med at mælken løb til.
4. Nogen gange spiser vi meget, nogen gange ikke så meget.
Derfor er det godt at kende bebs' udtryk. F.eks. er det logik for os, at hvis hun sløser hen og gylper, ja, så er hun nok mæt. Især hvis jeg frister med brystet, og hun ikke viser interesse.
5. Giv baby tid til at synke og trække vejret.
Jeg muslede hende ved ørerne og kinden for at få hende til at blive ved med at sutte indtil det gik op for mig at hun havde brug for lige at synke maden. Og nogen gange har hun også brug for at slå en prut.
6. Apropos prutter, så er prutter sagen!
Er der babybæ i bleen, så får hun mad - det har jeg også brugt som et tegn på at alt nok gik okay.
No comments:
Post a Comment