Så jeg sidder i sofaen og syer legeklodser færdige til EM. Hun
ligger ved siden af og sover. How I Met Your Mother kører på tv’et – igen. Og
tanken slår mig, at jeg har et usselt liv. Virkelig usselt og trist. Sådan et rigtigt
jeg-spilder-mit-liv liv.
Vores dage (mine og Ems) består af Go’morn danmark,
morgenmad, moren i bad, så enten babysvøm, mødregruppe eller babyrytmik og
eftermiddage og aftner er timelange tv-seancer med hæklerier, chokolade og en
meget træt og sløv mor.
Dét er et usselt liv. Især i betragtning af at EM snart
bliver 5 måneder, og jeg slet, slet, slet ikke er så aktiv, som jeg mente jeg
burde være på det her tidspunkt. Jeg havde vitterlig en forestilling om at jeg
både løb, udførte yoga, pilates, legede og sang og al muligt med EMsen. I
stedet sker der ingenting. Jeg er simpelthen så træt, sløv og ugidelig sidst på
eftermiddagen. Trætheden kan selvfølgelig, meget logisk, skyldes at jeg ikke
spiser noget sønderligt. Yoghurt om morgenen, som faktisk er en ret sund portion,
og så aftensmad – som for det meste er genvarmet mad fra fryseren. Hvis jeg får
et stykke rugbrød i løbet af dagen, så er det mere undtagelsen end reglen. Hvad
jeg i stedet spiser er mørk chokolade, M&Ms, Marie-kiks og kaffe. Faktisk
så meget kaffe at jeg nu ikke kan starte dagen med kaffe, og højst kan drikke 2
kopper om dagen, ellers bliver det for stærkt og jeg for koffeinskæv. Vand får
jeg heller ikke meget af faktisk. 1-1.5ltr, og jeg plejede at drikke 2-3ltr.
Det er ikke noget under at jeg er træt, udkørt og udmattet,
når klokken slår sen eftermiddag. Desværre går det ud over Ems, som blot ligger
på min skulder eller legetæppe. Og jeg burde virkelig lave en masse leg med
hende. Synge, danse, lave squads, mavebøjninger, planken – whatever med hende. I
stedet er jeg i fuld sving med at lære hende om tv-dinners og trøstespisning... (jeg lader prikkerne stå eftertænksomt)
(Jeg ved ovenstående er sat meget på spidsen, for vi hygger os i sengen om morgenen, går ture med barnevognen (hvis vi da skal noget), pjatter og putter - men det er ikke langt fra virkeligheden - true story.)
No comments:
Post a Comment