Amme, amme, nam mam

...der er en grund til amme og mam falder så godt sammen: mad i stride strømme. Og jeg mener i stride strømme. Da først mælken var løbet til, måtte jeg have en stofble over brysterne for ikke at dryppe mælk ud over det hele. Enkelte gange virkede det som om at EM dårligt nok behøvede at sutte for at få mælk! Sådan er det vel de dage mælken løber til. Ihvertfald ser mælkebølgen ud til at have artet sig, men ammeindlæg må der til - især når vi skal ud. Fredag blev min cardigan venligt løftet på plads af en anden ammende mor til en fødselsdag. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, min bare
Forvirrende, det er hvad det er. På barselsstuen havde vi en del forskellige sygeplejersker, og de fleste var rimelig rolige omkring amningen, og bekræftende i at det gik. Så jeg syntes at jeg nogenlunde havde styr på det, indtil vores udskrivningssamtale, hvor jeg blev endnu mere usikker på om jeg gjorde det rigtige og om hun fik nok! Og som ofte nævnt alle steder hvor man læser om amning: så er panik ikke et godt udgangspunkt for succesfuld amning.
Min indgang til amningen har hele tiden været en positiv "selvfølgelig, det er intet problem"-indstilling, samtidig med at hængte jeg mig meget i at hun suttede effektivt i minimum 10 min og fik mad min. 8gange! Onsdag og torsdag sad jeg faktisk med uret for at holde øje, men da hun lynhurtig har været faldet i søvn, når hun fik bryst har det ikke været muligt at give hende minimum 10 minutter mam. Panik!

Det var faktisk først dagen efter vi kom hjem, da sundhedsplejerske kom på besøg, at jeg blev en smule beroliget, fordi hun fortalte, at jeg ikke kunne forvente en rutine endnu - slet ikke, faktisk. Jeg kunne godt prøve at indarbejde én, men indtil videre, så ville der ikke være nogen rutine. EM havde da også taget 4 gr på, hvilket er eminent, da nyfødte ofte taber sig den første uge. Så selvom jeg var så usikker på om hun fik nok, så fik hun altså hvad hun skulle bruge. UG til os :) 

Så Sundhedsstyrelsen og deres anbefalinger kan de, for min skyld, putte hen hvor peberet gror. Det er uden tvivl en god idé med retningslinjer, men jeg har manglet at blive bekræftet i at det ikke er sikkert baby sutter i lang tid, hold hende til og brug tid på at lære hendes udtryk at kende. Istedet for at tænke i tid og hyppighed. Det skabte så meget rører i mig, at jeg faktisk har grædt i afmagt over at jeg ikke kunne få hende til at spise mere. Og igen, en rolig mor er vigtig for god amning. 

Så hvis jeg skal give ammeråd videre så er det at, ja, brug anbefalingerne som rettesnor, men glem alt om tid og hyppighed, og se istedet på dit barn og dens reaktioner efterhånden som ammedagene skrider frem. Det gør det meget mere afslappet, og meget nemmere for baby at amme og slappe af. Det beroligende ihvertfald mig da jeg lagde uret væk og istedet bare kiggede på EM.

Mine ammeråd 

Ro, Tid og Kig - kig, kig, kig. 

1. Lyt og kig på baby. 

Jeg sad med telefon og tv, fordi jeg troede jeg sagtens kunne håndtere begge dele. Men opdagede at jeg havde meget bedre styr på hvor meget hun fik at spise hvis jeg holdte fokus på hende.

2. Tag dig tid - masser af tid. 

Det er gået op for mig at 5 min. er en del længere tid end man tror, når det drejer sig om at sidde stille. 

3. Bevar roen. 

Gå ikke i panik bare fordi baby ikke sutter så meget i starten. Der gik 5 dage førend EM faktisk tog rigtig fat, og det faldt pudsigt nok sammen med at mælken løb til. 

4. Nogen gange spiser vi meget, nogen gange ikke så meget. 

Derfor er det godt at kende bebs' udtryk. F.eks. er det logik for os, at hvis hun sløser hen og gylper, ja, så er hun nok mæt. Især hvis jeg frister med brystet, og hun ikke viser interesse.

5. Giv baby tid til at synke og trække vejret. 

Jeg muslede hende ved ørerne og kinden for at få hende til at blive ved med at sutte indtil det gik op for mig at hun havde brug for lige at synke maden. Og nogen gange har hun også brug for at slå en prut. 

6. Apropos prutter, så er prutter sagen! 

Er der babybæ i bleen, så får hun mad - det har jeg også brugt som et tegn på at alt nok gik okay.