Mama'en og Babyen på vej ind i uge 32

Lidt om mama'en

På vej ind i 8.måned har jeg taget ca. 12 kg på, og har næsten kunnet fornemme over weekenden hvordan maven vokser. Min navle ser ihvertfald ud til at 'pop anytime' og har i den sidste uges tid kunne se den rykke sig. En anden indikation af at nu er jeg virkelig vokset: jeg bumper ind i ting med maven. Fik endda kommentaren på arbejdet, at det første man ser når jeg trisser (vralter) ud af kontoret er maven der titter frem. 

Vi havde sidste weekend impuls-besøg af Micki og Daisy (Franks fætter med familie) som for 5 mdr siden fik Maya, og Daisy spurgte mig om jeg bevæger mig om natten, hvorefter hun grinede. Jeg må indrømme: Niks! Ikke mere. Jeg ligger hvor jeg ligger. Og falder relativt hurtigt i søvn, når først jeg ligger der. 

Uge32+1dag. (Emilia er 30 uger gammel)

Nogen dage er hårdere end andre alt i alt. Jeg er begyndt at høre reiki healing musik på arbejdet som afslapning, men har svært ved at finde momentum, og kunne sidde rigtigt med urolige ben og (lidt) vand i ankler og hænder - samtidig med jeg får det meget varmt ret nemt på jobbet. Generelt set er jeg bare begyndt rent faktisk at være besværet. 

Så selvom jeg har været og er glad for at arbejde ugerne op til barsel, så er jeg begyndt at tælle ned, og ser frem til at sove længe, strække ud, få svømmet, sy og ellers pusle rundt herhjemme med forberedelser til Projekt Plads-til-Baby, som jeg har en masse idéer til. 

Hvad sker der i uge 32?

I sidste uge da vi var hos jordemoderen fik vi at vide at Emilia vejer ca. 1400gr., hun havde hovedet nedad og fordi jeg mest mærker liv i højre side, så er det fordi det er dér hun ligger. Hun har et ynglingssted at støtte sig op imod under mit højre bryst. Også kilder hun mig indvendig ved skambenet. Så sent som idag holdte hun en enorm dansefest, som jeg aldrig har set hende bevæge sig før - og jeg mener bevæge sig. Maven bulede ind og ud flere steder. Hun har virkelig hygget sig idag. 

I og med at babyer nu generelt nu vil tage ca. 250gr/ugen, så må hun ca. veje 1600gr i øjeblikket.

Der er masser af aktivitet i hjernen, både når hun sover og er vågen, og hun vil kunne huske musikstykker som hun hører jævnligt fra nu af. Så nu er det virkelig at jeg skal træde ind med "Du er min Øjesten"-sangen, som vuggevise til hun kommer ud. Samtidig menes det at hvis det er musik jeg slapper af til, slapper hun også af - hva'beha'r. 

Ellers kan man generelt sige om hende, at hun nu bare modnes mere og mere for hver dag der går, indtil hun beslutter sig for at ville have fødselsdag.

Ca. tal efter bøgerne:

Længde: 40-42 cm. 

Vægt: 1500-2400gr. (2000gr)  - så hun ser ud til at ligge i den lave ende, endnu :)

Hovedmål: 7,6cm - 8,7cm Ø 

Fod. 5,8-7,0cm

Back streets back - alright!

'Gamle' damer klar til at genopleve ungdommen

I lørdags gæstede BackStreetBoys København, og gympigerne, min søster og en veninde tog gladeligt afsted. For mig var det min første boyband koncert (ever!) har dog engang været til Peter Andre koncert, men må indrømme de gode gamle drenge alligevel var mere specielt. 

Koncerten blev holdt i Forum, og nu er jeg måske snart lidt skadet af at have en kæreste, som har ekstremt lydøre og kan pin-pointe hvor det går galt med lyden, for lyden var som lyden var: til tider rimelig ringe, da bassen var for høj, selve musikken for høj iforhold til mikrofoner og drengenes evne til at få lyden fra munden og ud i mikrofonerne. Jeg vil også sige, at i og med hele Forum sang med på sangene, så var det heller ikke nødvendigt at høre selve drengene. 

Jeg blev selv grebet af Wuuuh!-effekten, når specielle sange kom, og sang, dansede, 'huuuh'ede, klappede generelt mere ’med’ end ved mange andre koncerter jeg har været til det sidste årstid. Som da Brian tonede frem på storskærmen til en eller anden sang - åh, jeg må indrømme mit pigehjerte smilede ekstra meget – han var nemlig min ynglings dengang sidst i 90'erne. 

Jeg er oprindelig hestepige, så mit værelse var dækket, og jeg mener dækket, i hesteplakater mens min søster var boyband-fikseret, mest på ’nsync. Så selvom jeg ikke havde plakater af dem hængende og er inkarneret BSB-fan, så var det en af de bedste koncerter, rent stemningsmæssigt jeg har været til. Lyd, ømt bækken, lænd og al for lang ventetid efter opvarmning sat til side, så var det en fed, fed oplevelse, der bare vil være indprintet i hukommelsen lang tid frem. 

Home party med Norlie, børnetøj

For noget tid siden ledte en spontan sms om svømning, til at jeg blev inviteret til et tøjparty med et børnemærke, der hedder Norlies. Et dansk mærke skabt af to kvinder, da de var på barsel. Oprindeligt har man kunne få det i butikker, men nu er de gået over til nethandel, åbent hus og den gode, gamle, klassiker home parties. De syr meget i Liberty-stoffer, som er nogen utrolig lækre stoffer fra England, som jeg ved Miniministeriet også  bruger til deres tekstilvarer. De holder sig i de nordiske farver med rosa, blålig, grønlig og grå, i alle deres kollektioner, så sommer og vinter passer sammen.

Vi var en dejlig flok kvinder, der alle har/venter børn og med tre gravide (udover undertegnede), så var der masser af råd at få om det ene og andet. Bla. omkring tøjstørrelse, som er et af mine helt store tvivlspørgsmål: for hvor stor er Lilleprutten når hun kommer ud? Altid svært at skyde efter, kunne jeg forstå, ikke desto mindre blev jeg rådet til at gå efter størrelse 62, da de vokser som broccoli det første stykke tid.

Anyhow… Med the, kage, masser af snak og grin blev tøjet præsenteret, og hold da op, noget fantastisk tøj! Et af de første tykker tøj der blev vist frem var deres soft jersey bodysuit, grå med lyserøde blade/blomster/fugle-mønster, og jeg faldt for den med det samme! (Tænkte også at den ville være fantastisk i voksen størrelse - hihi) Lilleprut kommer jo ikke til at 'rende rundt' i den på den måde, men hun bliver åh-så-fin. 

Blandt andet har de også en grå og rosa heldragt i to forskellige udgaver, som jeg også blev vildt fristet af. En bomuldsudgave til om sommeren, og en bomuld/uld-udgave til om vinteren - den grå er jeg ret sikker på jeg kommer til at købe til hende til efteråret, den er virkelig lækker. 

Udover alle de mange søde bukser i farverige mønstre, søde bodyer og en neongrøn cardigan, som alt sammen fristede (men jeg undlod) så købte jeg en mørkrosa cardigan, som vil passe perfekt til bodysuit'en, og et par grå shorts med grønne ruder på, som bliver underskønne til sommer uden på bleen. 

Jeg har selv planer om at sy spandevis af dem, når jeg går på barsel, fordi jeg synes posede shorts/bukser er fantastiske!  

Alt i alt blev jeg meget begejstret for deres tøj - og inspireret, så glæder mig til at iføre prutten det og kan kun anbefale at andre at tjekke deres ting ud. 

Lillepruttens Sommer out-fit

Uge 29+5. Hvad sker der inde i den stærkt voksende mave?

Vægt: 1400gr

Længde: 36-37 cm 

Hovedbredde: 7,5cm

Fodlængde: 5,1-6,2 cm

Lilleprullers krop er dækket med små lanugohår, som er bløde og fine. Man ved ikke helt hvad de er der for, de forsvinder i slutningen af graviditeten samtidig med fosterfedtet. Fosterfedtet er sådan en lækker bodylotion, som beskytter huden i fostervandet, og lanugohårene er måske med til at holde hende varm. Hendes underhud mangler stadig fedtlaget. Ret skal være ret, hvis jeg lå i en vandpøl i 6 måneder, ville der være tidspunkter hvor jeg måske frøs lidt, 37gr eller ej. 

Hendes øjenbryn udvikles og hvis hun har hår på hovedet så vokser det også. Hendes hjerne og organer vokser stadig stødt derudad. Hjerne nu så meget at kranieknoglerne skubbes udad (de er jo forresten helt bløde til en gang efter fødslen for at hovedet kan squeeses sammen til når det skal ud gennem fødselskanalen, og man vil kunne mærke en lille bld stribe på barnets hoved når det er født, hvor knoglerne endnu ikke er vokset sammen.) Samtidig begynder hjernen at se mere rynket ud fordi den opbygger forbindelser mellem nervecellerne. Den kontrollerer vejrtrækning, kropstemperatur. 

Hendes øjne kan nu opfange sollys og kunstig belysning og bevæger sig rundt i øjenhulerne. Samtidig er hun mere følsom overfor lys, lyd, smage og lugte. (Til gengæld er mamaen ikke så sulten længere. Jeg har ikke længere behov for mellemmåltider, oplever ikke decideret sult og kan egentlig ikke spise særlig meget. Tilgengæld er jeg enorm begejstret for vand!!)

Prutfisen har stadig plads til at vende og dreje sig rundt. Nogle gange får jeg nogle ordentlige dunk, så det kan tænkes det er dér hun lige sætter af med arme og ben for at vende sig (jeg er nok ikke den eneste der er besværet) Dog har hun ændret sig i sine bevægelsesmønstre, og jeg tror hun ligger og står meget på mit bækken, især i højre side. De små dunk er ikke så massive og tydelige mere, som om de blive rmuffled under maven. Men så længe jeg mærker liv og pludren hver dag, så tager jeg det ganske roligt. 

Derudover tisser og drikker hun fostervand hver dag, hvilket jo umiddelbart lyder adr! men som sygeplejesken sagde til fø’sforb sidste gang, så er det et sterilt miljø. 

Lidt om førstegangsmama’en

Øm øm og atter øm. På alle måder, i alle stillinger. Værst er det når jeg skal rejse mig fra stol, sofa, bilen - jeg skal ligesom rettes ud i underlivet, som er ret så ømt, både nedefter og henover (hvor dellen ligesom folder). For ikke at tale om inderlårene. Umiddelbart er det blødgøring af bækkenleddene som som sker vha. hormonet relaxin. Undskyld mig, men det er ikke særlig relaxin’ når det står på. Værre ser jeg næsten ud når jeg skal rejse mig fra sengen. Dér er vi ude i hval-fanget-på-strand position med at rejse mig halvt op for at vende mig om på siden, eller sidde på numsen og kurre ud over sengen. Yndigt. 

Lidt væske er også begyndt at samle sig. Jeg kan mærke det i mine hænder i løbet af dagen, men de hæver også nemt i varme, og se det på mine ankler når jeg tager strømperne af om aftenen. Men som jeg siger til folk, hvis jeg kun skal ‘lide’ af små graviditets-gener de sidste 2,5-3mdr, så kan jeg vist se mig selv som heldig. Var dog i svømmeren i fredags, hvilket var herligt! Hårdt, bevares, men herligt at flyde i det varme vand. Mht. vand i kroppen (ødemer, som det kaldes) så kan jeg også bare ligge mig ned på ryggen og lave stræk- og venepumpeøvelser, så der kommer gang i kroppen. Det vil højst sandsynligt også hjælpe på de urolige ben i løbet af dagen og kramperne om natten. (Jeps! Kramper i underbenene er kommet igen, den får jeg ellers kun ved intens løbetræning - men måske det passer godt sammen, når en fødsel energimæssigt svarer til et halvmarathon)

Så læste jeg lidt om hormoner også. Jeg bruger selv undskyldningen, men samtidig står der at det lige så meget drejer sig om “den livsomstilling og modning, man især som førstegangsgravid er i gang med.” (gravid uge for uge) og dét tror jeg nu er rigtig nok. Især når det kommer til sværhedsggraden af at vænne sig til at man skal være mor - mor - jeg mener, så sent som igår stod jeg i min mors køkken og så på nogle af alle de fine ting hun havde købt, bla. en lilla kjole med sorte stjerner på i str. 6-9mdr, hvorefter jeg kigger på min mor og søster og siger: Tænk på, sådan én, sådan én i den størrelse har man til jul. Sådan én!” Med skepsis lysende ud af mig. Det er stadig mærkeligt. Jeg mener… det er da lidt underligt… Sådan én, der skal være i sådant noget mini-tøj - jeg forstår det ikke. Indrømmet - jeg fatter det simpelthen hen ikke.