Jeg bliver simpelthen nødt til at have tøj, som jeg har det behgaeligt i - og hvis det ikke er behageligt, så ud med det, også må jeg til at tabe mig!! Det går ikke jeg føler mig som en flodhest hele tiden. At min mave føles som et bildæk og en forhindring for at jeg har det behageligt i tøj jeg førhen kunne passe. Selvfølgelig vil en større tøjstørrelse hjælpe, men at se str. L/XL i strømpebukser og str. 44 i trusser? Niks. Nej. Nahej. Det vil kun være en midlertidig løsning, og jeg vil egentlig rigtig gerne være en str. 38/40. En stensikker 40 - istedet for de dér en-gang-imellem-tshirts som er en str. 40.
MEN jeg kan være bange for at jeg bliver skuffet, fordi jeg vil forvente resultater for hurtigt og måske ikke kan holde ved. Jeg vil ikke blive fanget i skyldfølelsens fængsel igen over hvis jeg spiser chokolade, ikke får trænet eller løbet. Jeg vil simpelthen ikke ud i den rutchetur! Det skal være med en god oplevelse i kroppen, når jeg skal ændre den! Ellers går det bare galt.
Humlen er simpelthen, at jeg er bange. Jeg er bange for at alle de negative tanker der kan følge mig: at jeg ikke tør spise noget, eller i bedste fald nyde det, at jeg bliver deprimeret og tænker jeg er en fiasko, hvis jeg ikke "overholder" mine "egne retningslinier". Alle siger det er godt at have en med-coach på ens slankeprojekt, men jeg vil ikke dømmes, hvis jeg spiser træder ved siden af. Det er min egen selvkritik stor nok til at dunke mig i hovedet med, og den er svær nok at bekæmpe uden jeg behøver en anden persons hjælp til det.
MEN hvad skal jeg så ellers gøre for at komme uden om det at jeg er bange, og IGANG med at få den krop, som ejg gerne vil have?
Delmål!
Ambitioner!
Noget at stræbe efter!
Motivation og begrundelser!
...også elske mig selv hele vejen - ellers er det uden grund :)
...og at gå fra str. 44/46 til str. 38/40 - det er da et ok mål ;)
No comments:
Post a Comment