Fra det laveste lave til (endnu) en ny plan

For leden skrev jeg et lettere deprimeret indlæg om hvordan det føles at være ledige-mig i øjeblikket. I dag er heldigvis en bedre dag, hvilket jeg bestemt tror skyldes, at Emilia havde fri fra vuggestue i går. Hun skulle til 1 års undersøgelse, så vi havde bare en hyggedag med gåtur ned til byen og leg og putte herhjemme. Det har givet mig en forfrisket energi til at gå i gang med i dag med lidt mere oprejst pande.

Emilia er afleveret, her er nogenlunde ryddet op, kaffen står på bordet og jeg har en forventning om at have en effektiv dag, hvor jeg giver den gas! så jeg kan have energi og glæde til når Emilia kommer hjem. Nu har jeg allerede tøffet lidt rundt i mail-boksen uden egentlig at gå i gang med noget konkret, og så kan jeg mærke usikkerheden og tvivlen over hvad jeg egentlig skal (både i større og mindre perspektiv). Jeg har allerede idéer/planer i mit hovedet om hvad jeg skal foretage mig for at blive et bedre mig, rent fagligt og professionelt set. Jeg har som så ofte før haft de samme idéer, skrevet ned og forsøgt at planlægge en hverdag ud fra det – uden held, fordi luften går af ballonen.

Som jeg ser min dag, kan jeg både søge diverse job, selvstudere eller sy. Lysten er ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Jeg er vævende omkring hvad jeg skal, fordi jeg er i tvivl om retningen, og sådan som jeg ser det har jeg fire måske flere muligheder, hvis mit fokus skal være at jeg vil arbejde indenfor mit felt og have egen virksomhed:

Scenarie 1: (også den nuværende situation)

Dagpenge og jobsøgning

Selvstudie/genopfriskning af viden for dygtiggørelse (egen vindings skyld)

Sy og forberede opstart af virksomhed.

Involvere mig i frivilligt o.a. arbejde der er kulturarvs/bygnings relevant

Scenarie 2:

Deltidsarbejde (hvad som helst, men med menneskelig kontakt)

Sy og forberede opstart af virksomhed.

Involvere mig i frivilligt o.a. arbejde der er kulturarvs/bygnings relevant

Scenarie 3:

Fuldtidsarbejde indenfor bygninger

Sy og forberede opstart af virksomhed.

Scenarie 4:

Starte som selvstændig rådgiver for udarbejdelse af byggesagsmateriale til myndighedsbehandling. (Av, den ser svær ud!)

”Herrens veje er uransagelige…” og ”man ved aldrig hvad det fører til…” osv. og jeg må ærligt indrømme at jeg er lidt til det hele, eller hvad der nu kommer først. Men jeg har brug for mening, og hvis der i denne omgang ikke sker noget bygnings-relevant, så kan jeg lige så godt opgive den vej med det samme, og smide al mit materiale ud og (for)blive almindelig generalist.

*

En tur på toilettet og brygning af ny kop kaffe giver altid en løsning. Jeg bliver nødt til at være noget indenfor bygninger, kulturarv, byggestil, bygningshistorie osv. Jeg bliver nødt til det! 

OG lige nu er min eneste måde at være noget indenfor det at arbejde med det selv - genopfriske hvad jeg ved, og så finde måder at arbejde med det på. 

Planer skal der til! Jeg er ikke så god til at følge dem, men jeg er god til at lave dem. Og så krydser vi fingre for at jeg kan følge den denne gang. For min egen vindings skyld.

Lidt om at være mig som ledig

Når jeg står op om morgenen, forsøger jeg så vidt muligt at holde en fast morgenrutine for min datter og jeg. Hun skal i vuggestue til nogenlunde samme tid, så jeg kan komme hjem og søge job fra omkring kl 9. Og jeg presser nogen gange på om morgenen for at vi kan blive færdige og komme afsted, for jeg skal jo i gang med dagen og udnytte timerne.

Men når jeg så sætter mig på cyklen på vej hjem, og tænker over hvad jeg kan lave i dag, så er det lige så meget en kamp for at booste mig selv og bekæmpe knuden i maven, så jeg prøver at give mig selv grund til at tro at der er mening i det jeg ikke-laver.

Nogen dage prøver jeg at skabe mig en lille plads, som er min arbejdsplads, og har en fin liste over hvad jeg skal. Men der er en handlingslammet følelse i mig, der forhindrer mig at gøre ALLE de ting, som ALLE siger er så gode at gøre for at få et job. Jeg har bare ikke selvtilliden til det, for jeg føler mig virkelig ussel. Og det gør at jeg hader, decideret hader, at åbne skærmen, klikke ind på jobindex, ofir, jobzonen og hvad de hedder alle sammen, og indtaste det ene søgeord efter det andet i et dødfødt håb om at der er noget for mig.

Som regel starter jeg med at søge på byggesagsbehandler, som helt ærligt er noget af det eneste jeg kan se mig selv arbejde som, hvis jeg skal bruge min uddannelse. Og gudskelov har der været nogle at søge – faktisk flere end sidst jeg var ledig, og nu har jeg i det mindste en anelse erhvervserfaring.

I dag har jeg f.eks. set på følgende stillinger og overvejet at søge dem:

• Administrationsmedarbejder
• Byplanlægger og lokalplanlægger
• Administrativ koordinator til både økonomi-afdeling og studieadministration.
• Jeg har også set på stillinger som projektmedarbejder, hvor jeg skal have erfaring med byggeledelse, renovering og budgetter.

Og ingen af dem er jobs hvor jeg føler jeg kan sende en ansøgning og helt seriøst mene jeg har en mulighed. Jeg har enten ikke erfaring med programmer der bruges, hvad der arbejdes indenfor eller nyt at bidrage med. Intet af det er jeg.

Til gengæld passer jeg til alle kriterier om nysgerrig, struktureret og ansvarsbevidst. God til at holde orden og kommunikere klart og tydeligt. Der er ingen grænser for hvor lærenem jeg er og hvor meget jeg går ind i en opgave for at løse den – og hvis der er en fejl, så finder jeg den. Og jeg vil nødig lyde selvglad, men jeg er en pissegod medarbejder, som folk kan lide og stoler på.  Jeg har også lidt erfaring med processer og delegering af arbejdsopgaver, og hvis du skal have udfærdiget dokumenter og skabt et overblik, så er det også lige mig.

Men det havde jeg ikke brug for en uddannelse for at blive, for det er jeg – helt naturligt. Så jeg tvivler virkelig på om min uddannelse overhovedet var værd at tage…

Jeg slapper egentlig først rigtig af igen, når jeg henter min datter, og nogen dage kan tiden ikke gå hurtig nok. Jeg elsker at bringe og hente hende fra vuggestue på cykel! Det er så hyggeligt, at cykle afsted med hende og høre hende pludre, pege og juble ned af bakkerne.

Men når min datter og jeg så kommer hjem, fylder ALT jeg burde have noget i mit hoved, jeg skynder mig rundt og små-ordner i lejligheden, og glemmer helt bare at nyde min datter. Jeg er for det meste også bare træt, og kan slet, slet ikke slappe af.

Jeg er så handlingslammet i at gøre noget som helst, fordi jeg synes jeg rammer hovedet mod en tåget masse, hvor jeg ikke ved hvad god grund der er til at gøre noget som helst. Jeg bliver så ked af at jeg er sådan og ser slet ikke ser noget håb, for jeg føler mig som et undermenneske, der aldrig får noget gjort, ikke har noget at byde på, for der er aldrig rigtig noget jeg får gjort fordi jeg gør lidt hér og lidt dér på må og få. Allermest vil jeg bare putte mig med min datter i vores seng, for dér er der da noget der giver mening. Men der er stadig alt muligt jeg burde nå, fordi jeg aldrig når det. Så jeg ved jeg er god, men det er ikke nok, når de vil have jeg ved og kan alt muligt.

Min første Mors Dag

Min første mors dag startede faktisk næsten med en fødsel for et år siden. Jeg tilbragte ihvertfald hele mors dag sidste år med veer på Hillerød sygehus, og så snakkede vi om hvor sjovt det ville være hvis hun kom inden kl 00:dyt. Men hun ventede altså lige til 01:44 med at komme istedet. 


Ihvertfald så har min kæreste spurgt mig hvad jeg vil lave idag, men jeg vil ærligt talt ikke noget særligt, bare slappe af. Hvilket vi også gjorde. Så inden jeg starter på min tale strøm vil jeg lige sige at dagen var perfekt, med enkelte dyk, men intet som the, kage og Venner ikke kunne klare, mens mine dejlige to (far og Emsen) sov arm i arm ved siden af.
Nå, men jeg får nævnt at jeg gerne vil tabe mig ti kilo, men det kan man jo ikke på én dag. Det fik mig til at tænke på, at hvis Mors dag (og fars for den sags skyld) var dage, hvor mor og far kunne ønske sig lige hvad de ville og få det opfyldt - ja, så ville der nok være mange skræmmende ønsker i disse skilsmisse og forældremyndighedstider, men hvad ville jeg så egentlig ønske, hvis alt ville gå i opfyldelse?
Som sagt, tabe mig. Jeg er ikke fed eller noget, men har lige nok muffinform til at jeg ikke synes jeg er den lækreste sild på stranden. Og så har jeg snart i mange år, gerne ville ned på mine 63 kg igen - bare for at se hvordan det ser ud. 
Dernæst ville jeg ønske, at jeg alt i alt slutter mere fred med ALLE de idéer og forestillinger jeg har i mit hoved om hvordan jeg bør træne, om jeg stadig er løber, eller måske yogi eller crossfitter, hvilken kost jeg er til, mit tøjvalg, mit hår, at meditation vil være godt for mig, og så var der de dér bøger jeg ville læse og, og, og bare slapper lidt mere af med 'bør, burde, skal' og blahblahblah.
Så ved næste næste Mors Dag er jeg lidt mere rolig og lidt mere mig. Med job, virksomhed og løbesko på. 

Så vil jeg gerne have mig et job. Og ikke bare sådan et midlertidigt job, som i et supermarked eller ufaglært. Næh, et job hvor jeg laver noget jeg er vild med, og med funktioner, som jeg synes giver mening for mig. Hvis det så ikke er indenfor mit uddannelsesområde, so be it, så håber jeg bare at jeg slutter fred med det, så det ikke hænger over hovedet på mig som en sort sky, at jeg ikke er 'bygningskonstruktør' af gavn. Og gerne i det kommunale - det tror jeg lige er stedet for mig med det administrative, alle idéerne og tiltagene der skal tages hånd om. Og så vil jeg ønske, næh, have en plan om at have mit eget up-and-running-smoothly inden næste Mors dag. 

Lidt sol er godt for hjertet

Jeg er tilbage i trummerummen med ledighed og jobsøgning og hvad-skal-der-ske-nu og har-du-fundet-et-job spørgsmålene. Det tog mig da heller ikke mange øjeblikke at falde ned i dur-jeg-nu-også-til-noget-stemningen, som jeg efterhånden meget længe har været plaget af (udløst af en undervisers grufulde kommentar, men det er en anden historie). Det hele er krydret med tvivlen om hvorvidt min uddannelse nu også er den jeg skal bruge, siden ingen vil have mig. (Dér, bum!)

Men idag har EMsen og jeg været på tur ind til Christianshavn, hvor vi mødtes med Frank. Emilia og jeg sad ved kanalen med iskaffe og bolle og så på livet og menneskene og slog tiden lidt ihjel. Og jeg må indrømme at det har gjort godt for mit hjerte. Jeg følte faktisk sådan en helt dyb, grundlæggende lykke følelse indeni - og jeg svælgede i den til mine fingre blev rynkede! Det var simpelthen så varmt <3 p="">
Jeg er stadig dybt ræd over min jobsituation, mangler fuldstændig kontrol med situationen (og hvis der er noget jeg har lært på mit år som førstegangsmor, så er det, at ikke at have kontrol er en skidt ting for mig) og har en stor utryghed omkring min egen faglighed - men men mén... at sidde ved kanalen en lun forårsdag med min datter der hygger sig - dét er guf for hjertet og giver nyt mod.
OG det vil jeg huske på imorgen, når jeg vågner, og mærker en synkende fornemmelse i brystet: at jeg simpelthen følte sådan en skønhed indeni - og tage fornyet kontrol over livet.

Så for alle der dykker dybt af den eller anden grund, kan jeg varmt anbefale at tage en tur i solen og giv jer selv en pause :o) Bare slippe presset et øjeblik og mærke - mums, det er lækkert!

Nok med slikkeriet

Nå, nu må det være nok med slikkeriet for denne gang. Sagt med en fast basta stemme. 

Hele ugen har jeg smovset og smovset slik, og nu må det være nok, for hvor vil det være trist pludselig at tage de to kilo på jeg har tabt. 

Og ja, to kilo, det er jo bare alm udsving med for mig har det stor værdi at vægten viser 73 istedet for 75. Så nu må nok være nok 😊