Så fredag 27.juni pakkede vi bilen med Emsen i autostolen, og drog afsted på eventyr. Emilia havde dog haft noget af en jeg-vil-nusses-dag, hvor vi stortset kun havde spist/gylpet/skiftet/trøstet - som Frank pointerede: hun kan nok mærke at der skal ske noget - så det var jo spændeende hvordan hun ville arte sig i løbet af natten. Heldigvis er hun glad for at køre bil, og da vi nåede færgen var hun da også faldet til ro - faktisk faldt hun til ro ligeså snart hun kom i autostolen, og kunne se hun skulle med, så Skatter havde nok ret (igen - shh...sig ikke noget til ham.) På færgen røg hun i viklen, og putte, så ned i autostolen, og så var der dømt RoadTrip!! (Wuhuu....med arme i vejret)

Og sikke en roadtrip! Vi havde en laaang, laaaaaaaaaang tur herop. Åbenbart er der kun landevej hele vejen herop, og med hastighedsbegrænsninger på 60km/t. Når vi er vant til at køre med 130km/t, ja, så er det dælme langsomt. Nordmænd må tro vi er sindsyge at køre så hurtigt derhjemme. Men det var en sindsyg flot tur! Som sindsyg flot! Da først vi nåede et stykke nord for Oslo, brugte vi stortset resten af tiden på at sige: Ovra og Uhhh og Wow og Se lige dér resten af vejen - indtil vi nåede et stykke hen på eftermiddagen, og vi efterhånden var så trætte at nu orkede vi ikke mere, hverken bil, bjerge eller studere alle de spændende ting de har pkå hyldrne i supermarkedet. NU skulle vi hjem i lejligheden, få pakket ud og få noget mad!
Og sikke en dejlig lejlighed, lille, hyggelig og indrettet. Vi gik faktisk lige ind, satte taskerne og så lignede det et hjem, hvad mere kan man ønske sig? Mens EMs blev puslet, vasket og ammet lavede Frank mad, og så fik vi ellers pakket ud og røg på hovedet i seng med en sutteflaske og EMsen i midten. (Tis hul i Ammemafiaen, vi var udmattede og udkørte alle tre, og mine brystvorter havde bare ikke lyst til en suttende baby.)
Søndag sov vi 'længe', som man nu sover længe med en baby, spiste en lille brunch hjemme, og drog så ellers rundt på gåtur i downtown Ålesund. Frank ville vise os de tre steder han havde set, mens han havde været her, og da de 10 minutter var gået, gik vi lidt rundt, fandt et supermarket og så hjem lige at slappe lidt af inden vi kørte en tur ud til lufthavnen (som Skatter ville vise os) og lidt rundt på øen.
Indskudt bemærkning: har I lagt mærke til hvordan det aldrig hedder 'mig' mere, men 'vi' efter jeg er blevet mor? Der er ikke noget der hedder mig mere, nu hedder det vi, jeg erlevet degraderet - eller opgraderet ;)
Og jeg må indrømme i bedste Ole Henriksen-stil: I luuuv it! Hér er simpelthen bare så skønt og smukt! Og med masser af butikker, spisesteder, en isbod hist og pist - i det hele taget er det ikke meget anderledes end Helsingør, bortset fra åbningstider som kun er til kl 17... Hov, vent, dét er nøjagtigt som Helsingør ;) Hér kan vi altså falde godt til, jeg er ihverfald begejstret.
Mandag var Skatters første dag på jobbet, og det EMs og jeg ville have været på gåtur rundt i byen. Desværre var der et eller andet med hende, så hele formiddagen brugte vi på at trøste/spise/gylpe/skifte, indtil jeg truede med en flaske modermælkserstatning (fordi jeg bare var træt indeni, og en sutteflaske og en baby er der noget beroligende over) så faldt hun i søvn i skødet på ammepuden i lænestolen og lænede jeg mig tilbage og slappede af, indtil jeg skulle tisse så meget at jeg MÅTTE flytte hende. Heldigvis sov hun videre og jeg fik støvet lidt af og rykket rundt på ting, så vi fik sat præg på det. (Til Skatters lille irritation, for jeg flytter åbenbart altid rundt ting, og sætter aldrig ting det samme sted - måske ;D)
Da skatter kom hjem legede de flyvemaskine, og vi kørte afsted efter en seng til Emsen, så hun fik sit eget sted at sove. Heldigvis havde hun intet imod den :)
Jeg tror Frank bliver rigtig glad for sit job. Han ved endnu ikke helt hvad det går ud på, men spændende bliver det, da de vist er tilbage i stenalderen når det kommer til procedure, it og andet godt - OG så bliver han betragtet som en del af Rolls Royce istedet for som ekstern konsulent. Hvilket er super dejligt for ham! Og så er der mange arbejdstimer i det, mange! Til forskel fra de andre steder han har arbejdet mens jeg har kendt ham, så ville folk nok korse sig. En standard besked var: "Hvis du er her efter kl 22 og hører en bib-lyd skal du bar sætte kortet på, så får du et par timer ekstra."
Så som Skatter sagde: så er det nok meget godt at være her alene, så der kun er arbejdet at koncentrere sig om.
Tirsdag vågnede EMs og jeg af at Frank kyssede os godmorgen og tog på job, og så lå vi ellers og småhyggede lidt i seng, mens jeg prøvede at vågne og hun pruttede og strakte sig. Og pruttede skal jeg da love for! Jeg nussede hende på ryggen, og troede bare hun havde svedt, men næh nej, der var babybæ über alles, så vi startede dagen med et dejligt morgenbad i håndvasken - glad og tilfreds.
Om eftermiddagen tog vi på en lille sightseeing rundt i ‘downtown’ Ålesund, og fik sonderet byen for gode, hyggelige café-steder, som vi skal bruge mange timer på næste gang vi er hjemme på at drikke kaffe, spise mad og hyggesnakke med andre babyer - for der mangler ikke forældre med kække, smarte Stokke-barnevogne i byen. Der er masser af børn, derfor masser af mødre/fædre at lære at kende. Ved en tilfældighed fandt vi også byparken, som bestemt også bliver et ynglings-hand-out (nok mest til foråret) for der var en dejlig legeplads (igen, unge forældre med småbørn). Butiksmæssigt så har downtown udemærket med butikker til en hel dags shopping (indlagt cafetur) og b.la. en skøn, lidt dyr babybutik der hedder Farmor Ingvarrda.
Om aftenen tog vi ud at spise på det lokale steak-house, I ved, den klassiske med ‘sæt kryds hér og vælg hér’. Ganske dejligt at være ude sammen, men vi var stadig alle trætte, så hjem at hygge og i seng.
![]() |
| Tørrede fisk hentes ind |
![]() |
| Rundt om hjørnet bor vi - hér er de ved at sprænge hul gennem bjerget. Huset ryster indimellem |
![]() |
| En glad legesyg pige efter gåtur |
Onsdag var en ganske helt stille og rolig dag, hvor Emila og jeg igen lige var en lille tur rundt og købe lidt små-ting, bla. et nyt medlem til banden. Koala (som så åbenbart har en hale, og så kan det jo ikke være en koalabjørn, doh) Om aftenen spiste vi hjemme og havde ellers en god afslapning foran iPad’en med dansk TV. Ahhh….
Torsdag var det afrejse-dag, og selvom jeg ville have været i parken og tage billeder af Emilia i sin fine kjole fra Molo (tak, tante Ida og moster Mette) så var det overskydet og vi havde istedet en hygge-lege-dag hjemme. Jeg har længe følt at jeg ikke trænede hende nok i at ligge på maven, så det begyndte jeg på. Men jeg behøver vist ikke være bekymret, for Prutten holder hovedet fint, og er ved at være tæt på at rulle rundt på ryggen. Så er en super stolt mor! Hun er simpelthen så fantastisk dygtig, og smiler og griner derudad :)
Ihvertfald var det store-rejse-dag, så tøj skulle pakkes og… ja, så ville jeg vist have gjort rent, men af en eller anden grund blev det ikke til noget. Det er jo én af glæderne ved motherhood: time flies! Og så gik noget af tiden nok på at sove, så vi var friskere til køreturen (Frank og jeg, ikke EM, hun skulle nok sove). Kl. 22 var alt pakket og klart, og tanket op på billige libero-bleer satte vi navigationen på hjem, og drog afsted på vores 13-timer lange køretur.
Norge er herlig, og turen derop fantastisk smuk (de sidste 5 timer) men vi gør det aldrig mere. Been there, done that, bought the t-shirt - fra nu af flyver vi.
![]() |
| Blir ynglings babybutik |
![]() |
| Trætte trolde |
![]() |
| EM og puslepladsen |
![]() |
| Et nyt medlem til banden - Koala |
![]() |
| ZzzZzz |











