...med små, ærlige hemmeligheder.
Mandag:
Frank er afsted for at ordne konfirmations tale til tvillingerne. Jeg har badet EM alene for første gang. Det var hun ikke lige klar på, men har fået hende til at falde til ro igen og så stener jeg på sofaen til tv'et...
Klokken er ikke helt gå i seng tid for EM vil nok have mad inden længe, men alligevel ligger jeg i sengen klar til at læse i en bog og tænker: 'Gad vide om det er sådan mine aftner vil være i fremtiden, når skatter er taget til Norge for at arbejde? Helt rolige og stille, lettere kedelige...'
Natten til tirsdag:
'For helvede, skal du snorke sådan?!' Fuck, hvor er han nedern bare at kunne falde i søvn, mens jeg ligger her ved siden af med øjnene åbne og max lytteopmærksomhed på vuggen, som ikke falder til ro. Hvordan kan han ikke høre hende? Og jeg ved hun ikke en gang græder. Sådan rigtigt ihvertfald.
Hun sover fra kl 1-5. Hold da op, er natten allerede gået? Hun får bryst liggende i sengen og vi falder i søvn igen.
Tirsdag:
Facebook status update: 'trodser tårer under huden, frygten for Em vågner og er utrøstelig, at jeg blir øm i muskler end ikke et marathon kan vække og går en god alng tur ned i byen. Viva la barsel og babyliv.'
Hurra! Klarede både babylounge, visit hos brillepigerne og den længe ventede isvaffel med vaniljeis, jordbær, pistacie, flødeskun, syltetøj og flødebolle. Var dog lige ved ikke at få den, da jeg havde glemt at de ikke tager dankort i isbutikken. Gisp! Hvis det havde været om formiddagen tror jeg at jeg var brudt ud i tårer. Aldrig nægte en nybagt mor noget. Vi kan være tikkende bomber.
Er øm til aften men intet i forhold til hvad ventet. Jeg kan da rejse mig op. *armene over hovedet i sejrsrus* Underliv/bækkenbundsstatus: det går fremad.
Min skatter har levet et liv før mig. Og jeg ser billeder som screen saver på hans computer fra dét liv før mig, som jeg aldrig bliver en del af. Og puh! galgen kan vælge op i mig fordi jeg tror jeg er helt ude af... ja, hvad ved jeg ikke. Indtil der toner et billede frem af mig, hvor hans søn også er på. Og et senere kun med mig. Plus en masse andre billeder fra alle dele af hans liv, og det går op for mig at det ikke er en demonstration af hvad jeg ikke er en del af, men blot en hel række af billeder fra hans liv. At være den nye, den ekstra, det nye liv er ikke altid ligetil.
 |
| Onsdags morgenhygge |
Onsdag:
Idag har ikke været nem. Selvom vi havde dejlig morgenhygge i sengen alle tre. Jeg har slet ikke kunne finde ud af hende. Men jeg har heller ikke været rolig, tror jeg. På en måde både frustreret over at hun idag ikke var nem og samtidig nærmest savnet bare at ligge ved siden af hende i sengen. Det er ligefør jeg ser frem til natteamningen for hun kan ligge i sengen sammen med mig.
Imorgen er en ny dag med mosteren på besøg og masser af hygge.
Torsdagsbilleder fra en lang tur i solen og den kolde vind :)
 |
| Moster og os på hyggetur |
 |
| Søstre |
Fredag:
Er ved at være klar og frisk til at komme igang igen med løb, og alle andre småsysler. Sådan lige pludselig opdager jeg at jeg er ved at være tilbage til 'mit gamle jeg', når jeg begynder at få lyst - og ikke mindst overskud til at lave andre ting.
Opdager også at jeg må have fokus på Lilleprut og små barselshobbyer for at holde gyllen indenfra ud. For jeg er godt nok fyldt med gylle/galle og væmmelse over mig selv i denne uge over Franks - mangler et godt ord her: 'gamle' familie.
Adr badr, troede alle de følelser blev fortid da EM kom til, men 'tilbage til mig selv' betyder måske også 'tilbage til gamle følelser'? Adr badr, for en galle! Jalousiens gamle heks vil sgu' have han er her hos mig og EM hele tiden, istedet for at jeg skal være udelukket. (Ja, mig - jeg tillader mig at være så egoistisk, selvom jeg er blevet mor) Adr badr, jalousi er grimt. Og det er ingen grund ting jeg føler det. Han er jo her hos mig, og selvom jeg så et fedt postkort med skriften 'Fuck din fortid jeg er din fremtid, så er der også bare et andet liv for ham, hvor vi/jeg ikke er med. Ad, ad, adr badr!
...faktisk vil jeg have at de alle sammen skal være hér, både Frank, Camilla og David og Christina, så vi kan være en familie - og jeg ikke skal være ensom. Sådan. Nu er det sagt. Sådan er det. Hudløst ærligt.
 |
| Fredags hygge i solen på havnen |
Ugen fantastiske godt-for-mig-selv-oplevelse:
Har meldt mig ind i en facebook-gruppe for mødre. Et helt fantastisk sted, hvor alle er glade, positive, hjælpsomme og alle i samme båd. Elsker det!
Ugens chok opdagelse:
Ensom! Jeg er ensom.
Det er ensomt at være alene på barsel med en Lilleprut. Glæder mig mødregruppe-livet starter. Og babysvøm. Og salmesang. Og løb. Og yoga. Og at hun bliver ældre så vi kan flere ting. For jeg er jo ikke ensom, jeg har jo hende der Prutfisen lige ved siden af, som jeg kan synge og læse for. Onsdag dansede vi, og glæden sprudlede simpelthen i brystet på mig. Og jeg kan mangle hende så meget jeg bare har lyst til at ligge med hende på sengen - og sove.
Ugens chok-oplevelse 2:
EM bliver tre uger. Tænkte for 10-14 dage siden at når vi nåede 4 uger så var alt nok gået ok og jeg ville have styr på det. 1 måned var mit holdepunkt midt i al frustrationen og magtesløsheden over hvad alt det her mor-halløj nu var for noget. Nu er hun blevet 3 uger + et par dage, og jeg kan slet ikke tro at hun om lidt er fire uger! Tiden går pludselig så hurtigt.(og jeg har allerede rimelig godt styr på det *klapper mig selv på skulderen*)
