En uge

Mandag

Altan afslapning

8.43 modtager jeg en mail om et job. Helt forfærdet overrasket løber hurtige tanker igenem hovedet, om jeg nu skal tage det – det er ikke liiiige dér min interesse ligger. Men projekterfaring skal man aldrig sige nej til. Så siger ja, og aftaler møde til om fredagen. Afslappet og rolig omkring at jeg nu har et job, går resten af dagen med telefonopkald, handle og fodbad på altanen inden vi tager ud og fejrer det med min Camilla og Balou med en is på stranden i Hornbæk. Nå ja, kl 14 om eftermiddagen modtager jeg et opkald om at komme til samtale på Fredensborg kommune til et job, jeg slet ikke havde forestillet mig at jeg kunne komme til samtale på.

Nyhavn 

Tirsdag

Læser jeg referat og brainstorm idéer til red orangutang mødet om aftenen. Mødes med min kæreste til en kaffe på kajen på Nyhavn i det smukke sommervejr. Det sjove er, at pigen i kaffebiksen tror vi er på date. Det er altid sjovt. Det samme hændte forrige fredag ved Kafferiet, hvor hun spørger om vi betaler hver for sig.

Onsdag

Os

Fars Dag. Sove lidt for længe, afsted til min søsters for at hjælpe hende med tv, støvsugning og sige hej. Hjem igen. Frokost med dyb snak om os. (Dem har vi så mange af) På Strandvejsristeriet for at drikke kaffe i læ af de gamle soldaterbygninger i solen på græsset. Så afsted efter min Camilla for at spise sushi på Sachi Sushi.

Gym-kliken missing Worm

Torsdag

Nervøs afsted til jobsamtale på Fredensborg Kommune. Som lød som et spændende job, et rart sted og det var nogle søde mennesker. Hjem igen. Afsted til gym-dag hos Olsen på Amager, hvor Andreas, som jeg ikke har set i flere år, også kommer. En hyggelig aften med grill. Tænk, alt er som det plejer. Hentet af min skatter, der kommer op og hilser på. Afsted til Parken efter min Camilla og hjem.

Fredag

Pizza sunset

Tidligt op, i bad, en anelse panikken med tøjet, afsted og noget nervøs og trykket ved situationen over at jeg ikke ved om jeg har job i fredensborg eller om jeg frit kan tage jobbet hos scanning.dk. På vej i bilen får jeg svar fra Fredensborg. En anelse skuffet, som hurtig fortager sig for nu kan jeg fokusere rpå det andet, som jeg også vil have større frihed indenfor og føle mig mere tilpas i. udbetaling af arv, og pludselig gældfri. Hjem til søs. Hjælpe med at handle. Afsted til is-spisning på Nyhavn. Hjem sammen med min skatter. Afsted med ham til afdansningsbal. Afsted med mig på løbetur. Lidt sent afsted efter pizza hos Vecchia og til Kronborg, vores nye hænge-ud-sted, hvor vi sidder på volden i aftensolen og fejrer at det har været en noget begivenhedsrig uge hvor ting er afklaret og giver mig frihed og luft.

Weekenden

Lørdag afsted til brunch med min Camilla, med opgraderet japanere på mission, shopping og afsted til fødselsdag hos min skatter forældre. En aften der endte noget følelsesladet, og hvor jeg kan mærke jeg har fået min styrke og lidt mere tilbage. (Mit liv var vitterligt mere roligt førend jeg mødte Frank. Tilgengæld er jeg gladere nu.)

Emma Wayfare

Upgrading

Endnu en lækker latté fra Karizma

Søndag afventende fordrevet med en løbetur inden en udtalt eftermiddag, hvor jeg mere og mere siger hvad jeg mener, og hvor det går op for mig (undskyld min egoisme) at det ikke har sønderlig meget med min person at gøre, men bare er et issue om min blotte tilstedeværelse i et skilsmissevirvar. Jeg har været afventende, rummelig, tålmodig og stået model til mange udtalelser og episoder, men siden min tilværelse er et issue, har jeg også ret til at udtale mig. Så det gjorde jeg frit både lørdag og søndag uden 1. at tænke over det og 2. uden at være sønderlig bange for det. Og det føles rigtig godt endelig bare at sige hvad jeg mener og føler iforhold til hele far-og-mor-skille-og-far-har-en-ny-kæreste-miseren. (Når jeg nu er en del af det)

I sidste ende skylder jeg nok de unger, og især Davinski, en tak for at lære mig ikke at være bange for at åbne munden, forsvare mig selv og sige fra. Ihvertfald har det været en noget begivenhedsrig uge, ikke se udfra konfliktmæssig synspunkt, som vores uger har båret præg af de sidste 2 måneder, men udfra en rar, varm, fuzzy fornemmelse af at mit liv begynder at køre på skinner nu.