Sommeren er over os og det betyder de fleste år at mit løb falder til et minimum. Først var der to uger med restitutionsløb efter Solid Halvmarathon. Det i sig selv var en underlig følelse at gå fra at løbe 8-10km til 5km og små 30 min ture. Det satte mit humør på en prøve, men da jeg halvanden uge efter er ude en eftermiddag og kan mærke min fart er tilbage igen (ca 6/km) går der op for mig hvor træt min krop må have været efter halvmarathon. For jeg var ærlig talt forskrækket over hvor lidt jeg skulle løbe de første par gange efter.
Så har der været en uges ferie i Jylland hvor jeg ikke løb, og det stiller mig ganske utilfredshed selvom det var min egen beslutning ikke at løbe, for jeg havde mulighed for det. Det har lært mig at der vitterligt er en konsekvens af ens beslutninger og at den slags beslutninger i forbindelse med mit løb vitterligt ikke stiller mig tilfreds.
Nu har jeg i de sidste to uger løbet jævnligt i 30-35min, og har i denne uge sat løbeintervallerne op. (Det har været svært for mig at beregne præcis hvor jeg er og hvad der er sikkert, men jeg har brugt nogen forslag fra bøger og sjusset mig frem) Hvilket betød at jeg igår var ude på en 45 min tur, blev mødt af silende regn, andre løberes smil og er nogenlunde i mit normale løbetempo. Næste løbetur bliver en 56 min tur, som virker overvældende, men at den er delt op i gå/løb-intervaller gør det til en "nem" tur - og jeg ser frem til at være ordentligt igang igen med et program.
Næste fase bliver at indlægge intervaltræning, styrkelse af muskler og torso og få indsigt i god løbekost. For om 5 uger er det næste halvmarathon og selv om jeg blev skræmt af det sidste løb i Ørestaden, så gør jeg det alligevel. Do one thing every day that scares you - og det bliver så Powerrade Halvmarathon for d. 9 september. Ellers skuffer jeg mig selv i mine løbeambitioner og dét har jeg lært ikke funker.
Så jeg er back in the shoes :)
