Friday, June 1, 2012
Once in a while that girl just comes by
I toget på vej mod Roskilde kommer jeg til at sidde skråt overfor hvad jeg ved første øjekast tænker er en ung fyr. Men nej, det er en pige i rødternet skjorte med spisepinde i hånden og tidsfordriven for togturen liggende til højre for sig. Hun opdager vist hun har glemt noget i sin pose, fumler med sine ting, taber det ene og andet mens hun mumler en lille kommentar til det til os andre. Jeg kan ikke andet end at svare med et smil. Hun minder mig så meget om Linette. En mand i den anden vinduesside tænder sin pc, og den spiller musik som får ham til at udbryde "hva fanden" mens han piller batteriet ud og hun rækker hen og siger "høretelefoner?" Klassisk Linette, altid hjælpsom og hvis ikke jeg vidste bedre ville jeg tro det var hende. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: "my kind of girl" med et smil.
Subscribe to:
Comments (Atom)