Lidt om *pst* ledig - planer, planer... og den gode uge

Lige nu sidder jeg og rydder op i en bunke papirer jeg har samlet i forbindelse med jobsøgning, fordi jeg vil lave min kompetence liste bedre. Jeg har simpelthen brug for nye ord og eksempler på, hvad jeg er for en størrelse og hvordan jeg arbejder.

I et noteshæfte, der er skabt til netop en masse noter og andet godt om jobsøgning, kan jeg se hvordan min forvirring og manglende struktur på hverdagen skinner igennem. På de to sider foran mig har jeg brainstormet på tre ting:

1.     Hvordan min hverdag skal være strikket sammen. F.eks. hvornår der er løb, yoga, jobskrivning, handle og skal vi kalde dem restitutions-emner (e.g strik)

2.     En liste over personlige mål, som det eneste består af træning og min krop!

3.     Faglige mål: få job + faglig dygtighed. Også begynder der ellers en brainstorm på hvad faglig dygtighed er: erfaring, viden på rygrad, stor viden, sikkerhed i viden, og hvordan jeg får det: læse, noter, rapporter, hvilken viden jeg vil have, sikkerhed med mig selv i forhold til konstruktioner.

Jeg kan afsløre, at den plan ikke er blevet overholdt, sammen med (mange) andre planer, som jeg har lavet både nedskrevet og i hovedet. Jeg er god til lister, jeg elsker lister, jeg laver dem for et godt ord! – jeg følger dem bare ikke. Min erfaring har vist mig, at hvis jeg sætter mig fast på klokkeslæt, så får jeg ikke lavet noget. Hvis jeg føler mig presset, hvilket jeg har gjort meget de sidste par uger, især ifht. “ de obligatoriske 2 ansøgninger” (hvilket tager lang tid for mig at lave, fordi jeg, ja, vel, går for meget op i det?) så får jeg heller ikke lavet noget.

Det er simpelthen bare svært for mig, og grunden: jeg kan simpelthen ikke se meningen med det! (lession no. 1 på projektstyringskursus – what is the point?) Dét at søge et job, gøre noget, læse noget, finde ud af noget. Logisk kan jeg sagtens se meningen, men der er ingen følelser koblet i det. (lesson no. 2 på projektstyringskursus – ejerskabsfølelse) Den eneste følelse jeg har på det er pligt og skyld (“de obligatoriske to stks”) Og at arbejde udfra pligt og skyld, tærrer på mig helt utroligt. Kan skubbe mig igang, bevares, men tærrer fuldstændig.

Jeg har det godt når det flyder, det er min bedste arbejdsposition. Når det hele ligesom går i et flow, ingen stress, ingen pres, bare den ene opgave efter den anden. Se, det er fedt!
Det oplevede jeg i forrige uge, hvor jeg hver dag startede med enten løb, yoga eller dans også ellers gik igang med ansøgninger og projektstyringskursus. Det fungerede bare og dét var en god uge. Dem skal der være flere af.