Som dem der har fuldt min facebook de sidst epar dage nok vil bemærke, så er der komemt små host op af diverse yoga-relaterede artikler.
Jeg har førend dyrket en del yoga, ikke meget, et par gange om ugen, og jeg kunne trodsalt næsten sidde i fuld lotus og svingede mig ubesværet frem i kobraen.
Ikke så meget mere.
Når sommeren kommer og jeg har ferie fra studiet, fyldes mit hoved altid med en masse ting jeg gerne vil nå at lave og få inkorporeret i min hverdag: masser af løb, andre sysler og i år, også yoga. Jeg er så småt begyndt at tage det op igen.
Lørdag inden jeg skulle på arbejde, nuppede jeg yogamåtten ved siden af sengen og luntede søvndrukken ind i stuen. Jeg stillede mig op, klar til solhilsen og idet jeg bøjer mig forover må jeg konkluderer års pause med stræk og increase i løb ikke kan anbefales for smidigheden ;)
Søndag, mens pandekagedejen stod og stod, svingede jeg mig ned i solhilsen og andre sidelæns stræk.
Igår brugte jeg en solhilsen som opvarmning for min styrketræning, og idag, inspireret af artiklen "Yoga for Runners" tog jeg en solhilsen, efterfuldt af en hurtig trekants- og sidelæns stilling.
Jeg har lyst til at være igang med yogaen igen, og ser frem til at være tilbage på det stadiet jeg var på, da jeg kom hjem fra yoga retreat i Brasilien. Det er lidt ligesom løb, det flow jeg kommer ind, er jo berusende :)
Indtil jeg når det stadie af flow i stillinger og vejrtrækning, så er der bare rigtig meget ømhed der skal overkommes :)
Tuesday, July 19, 2011
Monday, July 18, 2011
Harry Potter, lange vandreture og brunch maniac
Min søster og jeg var inde at se danmarks premieren på Harry Potter and the Deadly Hallows - part II, klokken gudhjælpemig 00:01. Men hvad betyder det, når man så kan kalde sig én af de mange (hundrede) første som har set filmen? Intet :)
Det var en brilliant film! Sjældent har jeg haft lyst til at starte en film forfra, når jeg har set den færdig, men jeg må sige, jeg GLÆDER mig til at kunne se den igen. Vi ahr sågar aftalt en Harry Potter-weekend, hvor den skal stå på alle 8 film, is og muffins-med-fancy-hatte :)
Jeg ved ikke helt hvad der kan beskrive oplevelsen af filmen, andet end bare perfekt og veloverstået. En era er slut uden det er sørgeligt :)
Både min søster og jeg troede lidt at vores største udfordring blev at holde os vågne til filmen, hvilket gjorde vi begyndte at føle os lidt gamle ;) Men den største udfordring viste sig faktisk at finde hjem til vores storebrors lejlighed i Vanløse. Vi tænkte vi var smarte lige at smutte end på Hovedbanen for at fange en natbus der, men rygterne lød at den først kørte fra Rådhuspladsen, så vi stavrede tilbage igen og hen til den store gruppe ved bustoppestedet. (Det måtte jo være der) "Desværre" var der over en halv time til bussen kørte, så vi tænkte (smarte, som er) at, vi ville gå op til Nørreport og tage metroen. Snydt, snydt, snydt. For den kørte ikke, så vi endte med at tage natbussen fra Nørreport alligevel.
Ingen af os er velbevandret i de nordvestlige gader, så det var kun udfra nogen gamle rustne pejlepunkter i min hukommelse, fra dengang jeg kom i nordvest-kvarteret at vi kunne hitte hvor vi skulle stå af bussen. Det er dog lidt svært at finde de rustne pejlepunkter frem, når søsteren ved siden af pludrer i et væk ;)
Men af kom vi ved Hulgårdsplads og så var det blot at dreje ved Bella Badet (nydelig bygning forresten) og vandre i solopgangens skær.
Trætte ankommer vi til broderens lejlighed, med hans søde kones ord i ørerne "døren kan binde lidt". Ja tak, det tror vi nok lige! Efter at have prøvet alle nøgler og alle dørkneb i bogen, besluttede vi at prøve indgangen fra baggården. Så jeg efterlod søster-lystig i opgangen og begav mig vej om i gården, prøvede alle 4 nøgler i begge døre (det er altid den sidste) og huskede på Sofies ord, en gang vi skulle op fra gården: "det ved døren med det røde skilt" (Hurra, for Albredtsens røde dørskilt, for ellers ligner alle dørerne hinanden)
Igen, frem med nøglerne og prøve dem en efter en. Til sidst lykkedes det mig at komme ind gennem døren og åbne for søster, der sad ude i den mørke opgang. Et kort øjeblik troede vi ellers vi ville blive nødt til at sove i opgangen :)
Næste dag - lad mig rette det, til et par timer senere, stod vi op og drog i småregnen ned mod café Klimt ved Nørreport station. Mit absolut favorit brunchsted i Kbh. Vi bestilte selvfølgelig bare the basic inkl. pandekager og som prikken over i'et, 2 Super grande Latté. Vi havde trodsalt været op hele natten og kun sovet få timer. Der var så mange tallerkner på bordet at vi måtte tage en stol til låns. Og Mums! der er altså intet som bacon, æg, pandekager og kaffe om morgenen.
Efter at have fyldt os til randen, gik vi ned på biblio for jeg skulle finde materiale til min BA. Heldigvis havde jeg været forudsigende at tage en Hägloff og et net med, og selvom jeg afslog søsters tilbud om at gå med op og holde bøger, sagde jeg pænt nej. Jeg skulle jo ikke have så mange. Mmhuum... derer nu en pæn stor stak hjemme på mit bord :)
Sidst på eftermiddagen, en anelse trætte, besluttede vi os for alligevel liiige at tage et sidste smut forbi Baresso inden vi skulle hjemad hver til sit. Vi havde jo ellers været der én gang tidligere mellem biblio og gummistøvle-shopping. Her sad vi og sludrede og stenede til min søsters grineflip, der pludselig kom over hende. Hun har nu sådan et herligt grin :)
Det var en brilliant film! Sjældent har jeg haft lyst til at starte en film forfra, når jeg har set den færdig, men jeg må sige, jeg GLÆDER mig til at kunne se den igen. Vi ahr sågar aftalt en Harry Potter-weekend, hvor den skal stå på alle 8 film, is og muffins-med-fancy-hatte :)
Jeg ved ikke helt hvad der kan beskrive oplevelsen af filmen, andet end bare perfekt og veloverstået. En era er slut uden det er sørgeligt :)
Både min søster og jeg troede lidt at vores største udfordring blev at holde os vågne til filmen, hvilket gjorde vi begyndte at føle os lidt gamle ;) Men den største udfordring viste sig faktisk at finde hjem til vores storebrors lejlighed i Vanløse. Vi tænkte vi var smarte lige at smutte end på Hovedbanen for at fange en natbus der, men rygterne lød at den først kørte fra Rådhuspladsen, så vi stavrede tilbage igen og hen til den store gruppe ved bustoppestedet. (Det måtte jo være der) "Desværre" var der over en halv time til bussen kørte, så vi tænkte (smarte, som er) at, vi ville gå op til Nørreport og tage metroen. Snydt, snydt, snydt. For den kørte ikke, så vi endte med at tage natbussen fra Nørreport alligevel.
Ingen af os er velbevandret i de nordvestlige gader, så det var kun udfra nogen gamle rustne pejlepunkter i min hukommelse, fra dengang jeg kom i nordvest-kvarteret at vi kunne hitte hvor vi skulle stå af bussen. Det er dog lidt svært at finde de rustne pejlepunkter frem, når søsteren ved siden af pludrer i et væk ;)
Men af kom vi ved Hulgårdsplads og så var det blot at dreje ved Bella Badet (nydelig bygning forresten) og vandre i solopgangens skær.
Trætte ankommer vi til broderens lejlighed, med hans søde kones ord i ørerne "døren kan binde lidt". Ja tak, det tror vi nok lige! Efter at have prøvet alle nøgler og alle dørkneb i bogen, besluttede vi at prøve indgangen fra baggården. Så jeg efterlod søster-lystig i opgangen og begav mig vej om i gården, prøvede alle 4 nøgler i begge døre (det er altid den sidste) og huskede på Sofies ord, en gang vi skulle op fra gården: "det ved døren med det røde skilt" (Hurra, for Albredtsens røde dørskilt, for ellers ligner alle dørerne hinanden)
Igen, frem med nøglerne og prøve dem en efter en. Til sidst lykkedes det mig at komme ind gennem døren og åbne for søster, der sad ude i den mørke opgang. Et kort øjeblik troede vi ellers vi ville blive nødt til at sove i opgangen :)
Næste dag - lad mig rette det, til et par timer senere, stod vi op og drog i småregnen ned mod café Klimt ved Nørreport station. Mit absolut favorit brunchsted i Kbh. Vi bestilte selvfølgelig bare the basic inkl. pandekager og som prikken over i'et, 2 Super grande Latté. Vi havde trodsalt været op hele natten og kun sovet få timer. Der var så mange tallerkner på bordet at vi måtte tage en stol til låns. Og Mums! der er altså intet som bacon, æg, pandekager og kaffe om morgenen.
Efter at have fyldt os til randen, gik vi ned på biblio for jeg skulle finde materiale til min BA. Heldigvis havde jeg været forudsigende at tage en Hägloff og et net med, og selvom jeg afslog søsters tilbud om at gå med op og holde bøger, sagde jeg pænt nej. Jeg skulle jo ikke have så mange. Mmhuum... derer nu en pæn stor stak hjemme på mit bord :)
Sidst på eftermiddagen, en anelse trætte, besluttede vi os for alligevel liiige at tage et sidste smut forbi Baresso inden vi skulle hjemad hver til sit. Vi havde jo ellers været der én gang tidligere mellem biblio og gummistøvle-shopping. Her sad vi og sludrede og stenede til min søsters grineflip, der pludselig kom over hende. Hun har nu sådan et herligt grin :)
Subscribe to:
Comments (Atom)