tilbage i det gamle løbe-mode

jubii! Har endelig en uge hvor jeg har noget at løbe de 3 gange jeg skulle. Jubii, jubii, jubii! Og har lige set på endomondo at det er en fin gennemsnitslængden jeg har. Da ugen startede var min tanke nemlig: "åh! Bare det jeg kommer UD at løbe så er det en 'sejre'..." jeg var virkelig ikke optimistisk, men mere træt af mig selv over jeg ikke fik løbet. Men nu tegner det hele til at jeg er ved at være tilbage i mit gamle løbe-mode. Jeg havde ihvertfald lyst til at fortsætte lidt længere idag :)

Sådan!

Afsted afsted!
Ik noget med at liiige at slappe af på sofaen - næh nej!
Bar af med støvlerne, bukserne, trøjen og de mange toppe, så uldsokkerne og de almindelige strømper og så ned i helly hansen undertrøjen, løbeblusen, løbejakken og lysvest, løbebukser, sko, hue og vanter.
Udstyret med endomondo, iPod og en lille portion "jeg-er-ikke-bange-for-mørke-og-blæsevejr" ned i bilen for at blive smidt af et sted på Nordre Strandvej også derhjemad.
Med lysten i benene, et smut til højre op af Ellekildehavevej inden hjemad til varme, musik og kamillethe med mælk.

Og hvor er jeg glad for jeg liiige kom afsted på små 3,5 km :)

...op på hesten igen...

...også kom den lille dødsrunde alligevel... Efter jeg startede i praktik er mit løb begyndt at blive ret tvivlsomt. Jeg prøver at sætte mig planer, indskrive løbeintervaller i min kalender og virkelig tænke "NU! nu sker det!" men det gør det ligesom ikke rigtig.
Som undskyldning kan det siges at jeg også har været rigtig træt. Og det er der mange grunde til. Men kampfuld af nedern er det stadig når jeg endelig begynder at runde de 7-9km 3x i streg også langsomt må begynde forfra igen med de små 5 km pga pauser. Mit princip er at tage de små løbeture (4-6 km) i min. 1-2 uger for at komme ind i rytmen igen, og selv det har jeg svært ved. Det er som om jeg toppede ved den uge hvor der for alvor kom kilometer på distancerne...?
Så mens jeg gør mig en masse tanker om hvornår, hvor meget, hvordan jeg gør en masse for at føle mig sund, så handler det i sidste instans jo blot om at komme op på hesten igen. Hyp, lille Lotte.




Ja, fordælan da. Hyp, hyp, hyp! :D