Tuesday, February 4, 2014

Hækleafhængig og sy-dummy

I weekenden blev jeg færdig med babytæppet med muslingekant og det hele. Jeg måtte have min søsters master-mind mht hækling til hjælp for at lave kanten til tæppet - så nu har jeg lært både at lave muslingekant og musetakker. Musetakker tror jeg at jeg vil bruge til vimpelrækken jeg er igang med. Jeg må sige jeg er blevet rigtig glad for resultatet, så nu glæder jeg mig til at lægge det i en fin grå eller grøn barnevogn til maj. 

Jeg har derudover også opdaget at mens jeg har været godt i gang med babytæppet, så er jeg blevet helt afhængig af at have noget i hænderne, mens vi ser TV om aftenen. 
Så som næste hækle-mens-jeg-ser-tv-projekt er jeg gået igang med en vimpel fundet på garnkusserne (http://garnkusserne.blogspot.dk/2013/12/vimpelrkke-diy.html) og de har nogen rigtig søde ting, bla. hæklede elefanter, en så avanceret er jeg ikke endnu.
Vimplen skal hænge over/på tremmesengen - eller hvor det nu lader sig give sig. (Hele indretningen af at gøre lejligheden baby-proff-and-ready er endnu ikke begyndt) og bliver lavet ud (ligesom tæppet) garn købt i Søsterne Grene i farverne mint grøn, lilla og lyserød som vimpel-farver - også ved jeg endnu ikke om det bliver karrygul eller grå, som selve rækken de skal hænge på.
Den forkert syet body - læg mærke til den store fold i flappen
Så forsøgte jeg igår at gøre babybody’erne færdige som min mor og jeg startede på da vi holdte sydag. Og det startede usselt, må jeg indrømme! Det mønster vi har købt fra idedesign-multimønster er alt for kompliceret for så simpel en opgave som en babybody (baseret på hvad jeg kan se andre syer efter på internettet). Så jeg skal helt sikkert have fundet et andet mønster. 
Den lyse body - kortet til for at se hvordan den vil virke som blus
Den rigtigt syet body, som jeg er blevet meget glad for
Det der besværliggjorde mønstret er knapbelægningerne, og forklaringen af hvordan de syes på. Man må kunne lave det mere simpelt. Men efter at have lavet den ene helt forkert, så slog lynet ned da jeg fumlede med den anden og så lykkedes det heldigvis i det mindste at sy den ret fint. Til gengæld knoldede jeg i det da jeg satte trykknapper i, men fik heldigvis pillet dem ud og sat dem rigtig i. Desværre gjorde jeg fejltagelsen med den lyse body at jeg klippede knapbelægningerne til efter jeg havde syet dem på, hvilket efterlader for lidt stof til at kunne trevle op og sy dem rigtig på igen. Så nu ved jeg ikke helt om jeg skal pille det op, lave nye knapbelægninger og sy dem på igen, eller om jeg skal sy body’en om til en bluse. Den virker alligevel frygtelig stor som en body i str. 60, så jeg overvejer at cutte den af, sætte en kant på ligesom på ærmerne og lade den blive til en bluse, som vil være fin til et par grå bukser jeg gerne vil lave til Lilleprutten.

Dernæst begyndte jeg at sy sengetøjet, som er af det fineste lyserøde med hvide skyer med små dråber. Så nuttet. 
Her er der også nogen tanketorsk, som f.eks. at sørge for nok stof til at bukke ind under puden - doh! (tror jeg blir nødt til at sy knapper eller bindebånd i) og at bukke om inden jeg syer, så der kommer en pæn kant og stoffet ikke trævler. Tsk, tsk, tsk. 
Til gengæld satte jeg hjernen igang, da jeg begyndte på  dynebetrækket, og det tror jeg bliver noget bedre. 

Alt i alt må det siges at min første sy-dag alene med symaskinen gjorde mig til noget af en sydummy med masser af dumme, irriterende begynderfejl - men så har jeg lært dem til næste gang.

Bonus info om babytæppet: 
Babytæppet er lavet af 99 bedstemorfirkanter i str ca. 8x8cm (minus hvide kant) hæklet i bomuldsgarn fra Søsterne Grene med hæklenål 4. 
Kanterne er hæklet af økologisk babybomuldsgarn (som var dobbelt så dyrt, som Søstrenes og i dårligere kvalitet), her er der brugt knap 4 nøgler til kanter, sammensyning og muslingekant.

No comments:

Post a Comment